Roskilde Bibliotek

Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde

Friday 3 January 2025 to Saturday 1 February 2025, 8 am - 7 pm.



Miscellaneous, Children

Børnenes Danmarks Indsamling 2025

DR Lær, DR Ramasjang, DR Ultra og bibliotekerne kalder på alle Danmarks børn og beder dem om at gå for en god sags tjeneste i januar.

Danmarks børn kan i fællesskab gå for at samle ind til børn i Uganda igen i år. Hver gang et barn har gået en kilometer, donerer Novo Nordisk Fonden 20 kroner til Danmarks Indsamling.

Fra den 13. januar og helt indtil den 1. februar kan børnene og registrere deres kilometer på denne side: www.dr.dk/vigårsammen. Børn, som er forhindret i at gå, er selvfølgelig også inviteret med til at bevæge sig for Ugandas børn på anden vis eller lade en anden person bevæge sig på deres vegne. Børnenes Danmarks Indsamling er nemlig for alle.

Lørdag d. 1. februar afsløres det i Danmarks Indsamling på DR1, hvor mange kilometer børnene samlet har gået for Uganda. Donationen går til et Folkekirkens Nødhjælp-projekt i det nordlige Uganda til gavn for fejl- og underernærede børn.

Gør dig klar til tur

På Roskildes biblioteker kan børnene fra 3. januar til 1.februar klippe og farvelægge fodspor samt lave deres egen indbydelse til gåtur, så de kan invitere familie eller venner med.

Husk, at dine børn også kan lytte til en lydbog på eReolen Go, mens de går tur for Børnenes Danmarks Indsamling. Find alle gratis lydbøger på eReolen GO! |

Read more on the website