Kystmuseet Bangsbo

Dronning Margrethes Vej 6, Frederikshavn

Tuesday 8 April 2025, 1 pm - 1.30 pm.



Lectures

Månedens Historie kættere og bålstraf - skæbnefortællinger fra Læsø

Den 20. august 1507 blev der ført en gruopvækkende sag for det lokale birketing på Læsø. Godsejer og læsøboer, Lars Graveløv, havde begået en af de mest afskyvækkende forbrydelser, som man kunne forestille sig i middelalderen, nemlig incest med sin niece.

Konsekvensen var klar. Graveløv blev landsforvist og niecen brændt på bålet.

Vi kender efterhånden til perioden efter Reformationen, hvor mange uheldige sjæle måtte lide den frygtelige skæbne at blive brændt på bålet for hekseri og trolddom. Men det er alligevel de færreste, der ved, at bålstraffen også blev benyttet for en række andre forbrydelser, såsom incest og dyresex.

Alligevel er den tragiske sag fra Læsø ganske særlig, selvom det ikke var første gang, at læsøboerne stiftede kendskab til incestforbrydelser i det lille øsamfund. Til månedens historie på Kystmuseet Bangsbo lørdag den 11. og 25. marts, kan du få svar på, hvorfor sagen fra 1507 er en særlig del af danmarkshistorien, samt hvilke andre sager om seksualforbrydelser, der har præget øen. Arrangementet starter klokken 13:00 og varer ca. 30 minutter
Månedens historie er gratis efter betalt entré

Billedophav: Henrettelse i Amsterdam 1571. Jean Luyken, 1686 (Dansk Folkemindesamling ved Det Kongelige Bibliotek).