Arkiv: Overstået event
Cinemateket

Gothersgade 55, Copenhagen K

Wednesday 14 August 2024, 9 pm.



Film: Other movies

Mami Wata - Afrikanske Filmdage

En helt afsindigt smuk sort/hvid film fra Nigeria, der bedst kan betegnes som en futuristisk fabel, der forener spiritualitet med generationsdrama.

I den matriarkalske landsby Iyi, hvor den vestafrikanske vandgud Mami Wata regerer via landsbylederen Mama Efe, er harmonien truet. Så to søstre må kæmpe for at sikre fortidens traditioner fra at styrte sammen - samtidig med at fremtiden presser sig på fra omverdenen.

Instruktøren C.J. 'Fiery' Obasi repræsenterer en ny bølge af nigerianske filmskabere med et formsprog milevidt fra Nollywoods lynproduktioner. Filmen er visuelt bjergtagende og vandt bl.a. World Cinema Cinematography Award på Sundance-festivalen og hele tre priser ved FESPACO-festivalen i 2023: African Critics Award, Cinematography Award og Set Design Award.

'Mami Wata' er en enestående historie båret af mytologi, fantasi og folklore - og akkompagneret af et oceanisk lydbillede og et nærmest hypnotisk score.

Search movie showtimes