Arkiv: Overstået event
Bio Andelen

Søndergade 28A, Ærøskøbing

Saturday 3 August 2024

Organizer: Ærø Jazz Festival



Jazz

Jazz på Andelen Nana Rashid

Nana Rashid er unik. Sammen med sit band vil hun føre dig ind i sange, hvis dybder vil opsluge dig. Musikken er ofte i langsomt tempo, så alle detaljer i sang og klang kommer frem. Det er absolut lytte-musik, hvis du tager imod Nana Rashids invitation.

Det er smuk musik, også når temaerne er alvorlige. Der kommer elementer fra fx gospel og soul ind nogle steder, alt fremført med stort mesterskab af dette unge, debuterende orkester.

Med sine sange fortæller Nana Rashid om at høre til, om at være adskilt, om den smerte og den glæde, som livet giver til kvinder, til undertrykte, til os alle.

Nana og bandets seneste udgivelse er "Music for Betty", tilegnet den afro-amerikanske sangerinde Betty Carter, som gennem hele sit liv kæmpede for forståelse mellem mennesker. Det er lige der, hvor også Nana Rashid tager tråden op. Pladen har fået super anmeldelser for nyskabende vokal-jazz.

Hun er selv afro-araber-europæer med et ben i farens hjemland, Oman/Zanzibar/Tanzania området og en mor fra Jylland. Det har givet Nana Rashid en stor forståelse for at leve i flere kulturer, og den dybde kommer ind i de oftest selvkomponerede sange.

Bandet bag Nana Rashid spiller ganske enkelt fremragende. Alt går op i en højere enhed, og vokalen og instrumenter fungerer nærmest symbiotisk. De tre instrumentalister i bandet har faktisk også et andet, rent instrumentalt orkester, når de ikke er backing for Nana Rashid, nemlig "Little North".

Oplev en stor sangerinde, der evner at fortælle historier om rigtige mennesker i sine sange. Oplev et band med stort teknisk overskud, som bare passer perfekt til Nana Rashid.

Line up:
Nana Rashid - vokal
Benjamin Nørholm Jacobsen - klaver
Martin Brunbjerg Rasmussen - bas
Lasse Jacobsen - trommer.

Entrance fee: 200 DKK

Search movie showtimes