Asger Jorns enorme vægmalerier fra Læsø har fundet vej til Jorns kunstneriske hjemstavn, Silkeborg.
En central del af Asger Jorns (1914-1973) kunstneriske repertoire er hans udsmykninger. Det var vigtigt for Jorn, at der var kunst, hvor livet udfolder sig i hverdagen. De måske mest kendte eksempler findes på offentlige og tilgængelige institutioner som på Statsgymnasiet i Aarhus, på Revolutionsarkivet i Havana, på Kulturhuset i Randers og på biblioteket i Silkeborg. Men der findes også en række mindre kendte udsmykninger, som Jorn lavede til private og i dag mindre tilgængelige rum. Et af disse er de enorme vægmalerier i galleristen Børge Birchs sommerhus på Læsø.
Jorn bemalede væggene hos Birch fra gulv til loft i sommeren 1965. Senere blev den over 50 kvm store dekoration afmonteret. I en årrække har udsmykningen været udstillet på ARKEN Museum for Samtidskunst i Ishøj Kommune. Her ventede installationen på, at der blev bygget et museum for moderne kunst i København, hvor den fremadrettet skulle præsenteres. Museet blev ikke realiseret, og idéen om at vise dette monument i Asger Jorns kunstneriske produktion til en bredere offentlighed, mistede momentum.
Takket være et stort engagement og generøs imødekommenhed fra Børge og Karie Birchs datter, Anette Birch, ARKEN Museum for Samtidskunst og Københavns Kommune, har vægmalerierne fra Læsø nu fundet vej til Jorns kunstneriske hjemstavn, Silkeborg, hvor de fremadrettet vil blive vist permanent i en rumgribende installation.
Om udstillingen
Med udgangspunkt i opsætningen af Asger Jorns vægmalerier fra Læsø belyser Museum Jorn i efteråret 2024 yderligere udsmykninger, som han udførte i forskellige private hjem. Et mindre udvalg af værker, fotografier og andet arkivmateriale giver indblik de dekorationer, som Jorn skabte til sit eget hus i Albisola i Italien og i hjemmene af bl.a. kunstsamleren Elna Fonnesbech Sandberg i Tisvilde, arkitekten og billedkunstneren Robert Dahlmann Olsen i Dragør og arkitekten Marinus Andersen i København.
Read more on the website

Entrance fee: 0-125 DKK