Kirkens Hus Nørresundby

Kapelvej 2A, Nørresundby

Tuesday 4 February 2025, 10.30 am - 1.30 pm.



Lectures

Højskoledag - Per Jensen

Den Tavse Tilgivelse "Den Tavse Tilgivelse" - Sådan har journalist Per Jensen, som bl.a. er kendt fra TV2/Nord, kaldt sit foredrag om nazismen i sin hjemby Agersted. Byen var under besættelsen en veritabel nazirede.

Hovedkvarteret for de danske nazister i Vendsyssel lå i denne by. Det skabte splid og skel. Ikke kun i 30'erne og besættelsesårene, men også i årene efter. Ved hjælp af autentiske billeder og beretninger fortæller Per Jensen historien om hvem, hvorfor og hvor mange - og også hvordan det efterhånden lykkedes at få den splittede by på fode igen. --- "Højskoledagene i Nørresundby" er en selvstændig forening, der holder til ved Nørresundby Kirke. Her mødes mennesker om interessante, oplysende emner, og ofte sættes en debat i gang. Dagsprogram 10.30 - 11.00 Fællessang fra højskolesangbogen 11.00 - 12.00 Foredrag 12.00 - 12.30 Frokost (der kan købes kaffe/the til medbragt mad - eller der kan købes smørrebrød) 12.30 - 13.30 Foredraget fortsat eller samtale derom Pris Kr. 200,- for alle foredrag. Der er i prisen taget højde for kommunens pensionisttilskud. Hvis der er plads, er det muligt at deltage i enkeltarrangementer for kr. 60,-.