Kurosawas mest personlige film, 'Akira Kurosawas drømme', er bygget op omkring otte drømmelignende sekvenser. Hver episode fortæller på poetisk vis om menneskets relation til naturen og til kræfter i verden, der ligger ud over den menneskelige forstand.

De otte drømme reflekterer et menneskes (Kurosawas) liv: fra barndommen over krigen til atombombens totale ødelæggelse. Filmen blev anklaget for på banal vis at minde om et 'grønt manifest', men man må nok i højere grad se den som et udtryk for Kurosawas relation til den japanske shinto-tradition, og som et smukt udtryk for en ældre mands dybe respekt for naturen og den del af verden, som den menneskelige civilisation ikke har frembragt.