Ideal Bar

Enghavevej 40, Copenhagen V

Wednesday 23 April 2025, 8 pm.



Music

The Mukherjee Development (DK)

Ambassadørerne for solskin og håndspillet musik indtager VEGA. Skal du putte The Mukherjee Development i en musikalsk kasse, skal det være kassen med musikalsk klasse.

I mødet mellem Tom Petty og Coldplay finder du det særlige musikalske kollektiv, hvor intens og insisterende energi fusioneres i en dyb balance, og hvor åndehuller kan opstå og tankerne sættes fri.

Udover dansk/amerikanske/indiske frontmand, Oscar Mukherjee, består bandet bl.a. også af sværvægtere fra Peter Sommer & Tiggerne og Jonah Blacksmith.

Deres nyeste album, Should I Dance For You?, blev den nemme to'er, for det var hele præmissen for tilblivelsen af albummet, at der skulle 'ro på':

"Vi helliger processen. Vi vil skabe et sprog sammen - og sammen med vores publikum. Vi er venner, har været i branchen i mange år, alting går så stærkt, og lige her, hvor vi er, skriver vi vedkommende sange i en travl tidsalder. Sange, folk har brug for. Vi har lyst til at ruste folk til at huske at være kreative midt i et lidt for højt tempo. Vi vil skrive os ind i fællesskabet, for det er dét, det hele handler om", fortæller Oscar Mukherjee.

Hvis du spørger Oscar Mukherjee har bandet ikke travlt, og det behøver de heller ikke at have, at dømme efter publikums reaktioner. De holder fast i kernen, tager skarpe sving, hvis de har lyst, vil ikke genrebestemmes, og er ambassadører for solskin og musik, som du ikke finder mere velspillet på den danske musikscene.

Entrance fee: 225 DKK

Buy/order ticket