Det er underligt som livet kan forme sig. Nogen får det, der ligner lette dage. Andre kæmper med snart det ene, snart det andet. Jeg bliver altid så stille indeni, når jeg møder mennesker med så forskellige vilkår.

Kan vi mon lære at se, hvordan livet som gave er en forudsætning for os alle? Kan vi lære at tage til os, at livet er en gave med større udbytte end vi havde forventet?