Frivilligcenter Rudersdal

Øverødvej 246A, Holte

Tuesday 5 November 2024, 3.30 pm - 6.30 pm.



Miscellaneous

Økonomi- og gældsrådgivning

Gratis, anonym, fortrolig og uvildig rådgivning i Frivilligcenter Rudersdal.

Er din gæld blevet helt uoverskuelig og har du ikke andre muligheder for at få hjælp, kan du få gratis og anonym økonomi- og gældsrådgivning i Frivilligcenter Rudersdal.

Frivillig med uddannelse og erfaring indenfor økonomi, jura og det sociale område er klar til at hjælpe hver tirsdag eftermiddag.

Du kan få hjælp til at få styr på din økonomi. Du får hjælp til:
  • at lægge et budget som kan holde med din nuværende indtægt
  • at vurdere om betingelserne for at opnå gældssanering gennem skifteretten er til stede og hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet
  • at rette henvendelse til dine kreditorer for at lave aftaler
  • at få bedre styr på situationen, hvis din bolig er ved at gå på tvangsauktion eller hvis du ikke har penge til den månedlige ydelse på bil eller andet som er købt på afbetaling eller hvis du ikke har penge til at betale din gæld til skat
  • at lave en handleplan for fremtiden
Kort sagt varetages dine interesser i alle spørgsmål om gæld og den økonomi som er nødvendig for at få det hele til at hænge sammen.

Du møder

Jørgen Cardél er pensioneret advokat og statsautoriseret ejendomsmægler og har mange års erfaring som frivillig i gældsrådgivningen i Forbrugerrådet Tænk. Jørgen kender systemet og har tavshedspligt. Der er afsat en time til dit første besøg.

Rådgivningen
Rådgivningen finder sted tirsdage kl. 15.30 - 18.30 i Frivilligcenter Rudersdal på Øverødvej 246 A, 2840 Holte.

Rådgivningen er gratis, fortrolig og anonym. Du bestemmer selv, hvordan du vil benytte de råd, som du får. Ansvaret er stadig dit eget.

Buy/order ticket