Arkiv: Overstået event
Sorø Bibliotek & Bykontor

Storgade 7, Sorø

Tuesday 28 November 2024, 6.30 pm - 9.30 pm.



Miscellaneous

Brætspilsaften

Kom og spil brætspil sammen med andre - alle aldersgrupper er velkomne.

Mon ikke de fleste kender spillene Ludo, Matador og Trivial Pursuit? Klassiske brætspil, som kan samle hele familien, men der findes faktisk hundredvis af brætspil i alle mulige former og sværhedsgrader. Brætspil er nemlig blevet mere og mere populært de sidste år, og der udvikles i dag flere brætspil end nogensinde før.

Derfor inviterer biblioteket til brætspilaften en torsdag kl. 18:30-21:30 hver måned, hvor vi skruer ned for tempoet og op for samværet, slår løs med terninger og har masser af brikker at flytte med! Her vil du kunne prøve nogle af de nyere brætspil, som vores brætspilentusiast Jørgen hjælper med at sætte i gang i løbet af aftenen.

Bibliotekar Sanne Ginger Noer deltager også og giver fed inspiration til hvilke brætspil, der findes og kan lånes på biblioteket.

Alle er velkomne, både de mere erfarne brætspillere og dem, som savner inspiration til at komme i gang - eller bare vil snuse lidt til de mange brætspil. Alderen spiller heller ingen rolle, da vi indtil nu har haft deltagere helt ned til 5 år og helt op til 70 år.

Adgang
Det er gratis at deltage, men for at komme ind på biblioteket skal du være oprettet som bruger, men så kan du også låne bibliotekets brætspil (og meget andet) med hjem.

Kaffe/the
Vi serverer en kop kaffe/the til dette arrangement. Du er mere end velkommen til at medbringe din egen kop, så vi kan spare på engangskopperne.

Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder omkring Sorø Bibliotek & Bykontor. På Storgade og torvet er det muligt at parkere i en tidsbegrænset periode. Derudover er det muligt at parkere i Munkevænget samt ved Holbergarkaden med indkørsel fra Rolighedsvej.

Handikaphensyn
Der er flere steder med handicapparkering i Storgade og to pladser ved biblioteksporten ind til Den Grønne Scene. Derudover er der automatiske døre ind til biblioteket og elevator op til læsesalen.

Read more on the website