Frederiksberg Vinhandel

Frederiksberg Alle 25, Frederiksberg C

Tuesday 4 March 2025



Gastronomy

Caminoen til Santiago de Compstella uden vabler og sure sokker

Historiefortælling og 6 topvine. Morten Wulff kommenterer smagningen. Tag med på et kort, men sanseligt smut langs Caminoen når vi smager os igennem vinregionerne Rioja, Bierzo, Valdeoras, Ribera Sacra og Rias Baixas.??

Nu er det blevet meget fashionabelt at vandre. Overalt ude naturen vrimler det med mennesker med vandrestave og boots der kan klare enhver udfordring i et hvilket som helst terræn. Det er derfor også naturligt at det at bringe denne hobby op på et højere niveau og tage den store tur på Caminoen, der vel må betegnes som vandringen over dem alle.

På mine vin-ture til Nordspanien har jeg bemærket at der indimellem er så mange vandrere, eller pilgrimme som de kaldes, at der til tider er tale massiv omend hellig kø-gang. Caminoen er ganske enkelt blevet så populær at den nærmest holder økonomien i de regioner den passerer i live. Går man på værtshus skal man se langt efter spaniere, men derimod skal man vænne sig til lugten fra pilgrimmenes utallige sure sokker og det der er værre. Der er dog også andre og mere tiltalende dufte man kan møde på sin vej, især hvis man vælger at være vin-pilgrim. Det er den måde jeg har taget Caminoen på adskillige gange, omend mange puritanere nok vil mene at det har været på den mest hedonistiske facon. Jeg ved ikke om dette gør mig til synder, men jeg har transporteret mig selv i en automobil, gjort stop på de bedste restauranter, og mine sanser har nydt godt af vinmarkernes ædle og læskende afgrøder

Ikke for noget, men selv ved denne uatletiske metode fornemmer man energien fra Santiagos knogler strømme ud katedralen i Santiago de Compostela, og hele vejen til San Sebastian. Man skal bestemt ikke tage fejl. Han har også har haft en finger med i spillet når det kommer til det at dyrke vin. Et utal af klostre der vidner om munke og nonners konstante tilstedeværelse igennem århundreder, byder pilgrimmene velkommen på deres færd, lige meget hvor man færdes. Caminoen er et område for selvransagelse og sjælekontakt, hvor al overflødighed er skåret væk. Munkene fra Bourgogne, der var de første der vandrede på Caminoen, indtog landet, ikke bare med deres næsten overjordiske korsang under katedralens hvælvinger, men oplærte også den lokale befolkning i vindyrkningens ædle kunst. For det skal man jo også huske på. Munke og vin har altid hørt sammen, og det er lige netop det, denne smagning går ud på. Vi skal sanse os igennem Caminoen, og så kan vi ovenikøbet gøre det på Frederiksberg Allé!

Vi har valgt den Camino der hedder El Frances. Den starter i baskerlandet i Navarra og slutter 40 km fra Atlanterhavet i den hellige by Santiago de Compostella.

Entrance fee: 299 DKK

Buy/order ticket