Krigsmuseet

Tøjhusgade 3, Copenhagen K

Tuesday 6 February 2025, 5.19 pm.



Lectures

Fad & Foredrag: Hvis hybridkrigen kommer - er vi klar?

Hvor stor er risikoen for, at vores drikkevand bliver udsat for angreb med livsfarlige vira? Eller at andre vitale dele af vores samfund pludselig bliver sat ud af drift?

Det lyder umiddelbart som noget fra en dårlig science fiction-film, men kunne sådan en hybridkrig blive til virkelighed i Danmark -eller er vi allerede midt i den?

Truslen om hybridkrig er ikke et nyt fænomen, men har huseret siden Den Kolde Krig - truslerne har dog i den grad fået fornyet fokus herhjemme og i Europa generelt siden den russiske invasion af Ukraine.

I sommeren 2024 fik vi en smagsprøve, da Bornholm oplevede flere tilfælde af forstyrrelser på GPS-signalerne - såkaldt GPS-jamming, der kan forstyrre både fly- og skibstrafik.

Som et af de mest digitaliserede lande i Europa, er Danmark og vores kritiske infrastruktur et udsat mål for cyberangreb og andre hybride trusler.

Men hvad er det egentlig for konkrete hybride trusler, vi skal forberede os på herhjemme - både på den korte og den lange bane? Hvor godt forberedte er vi herhjemme til at imødegå disse?

Hvad er hybride trusler i grunden for en størrelse, og hvorfor fylder begrebet så meget i dagens sikkerhedspolitiske debat?

Det og meget mere vil militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, Jeanette Serritzlev gøre os klogere på til dette nervepirrende Fad & Foredrag.

Entrance fee: 150 DKK

Read more on the website