Kvarterhuset Amagerbro

Jemtelandsgade 3, Copenhagen S

Tuesday 10 October 2024, 7 pm - 9.30 pm.



Lectures

Historieklubben på Amager - Følg Wilfred!

Amagerdrengen Wilfred Petersen var en af de helt vilde karakterer fra 2. verdenskrig. Han var glødende nazist og antisemit, men brugte det meste af sin energi på at bekrige DNSAP-lederen Frits Clausen.

Han bekæmpede indædt dele af modstandsbevægelsen, men havde samtidig et udmærket samarbejde kørende med andre. Han og hans unge følgeres ekstreme ageren fik ham - selv i nazistiske kredse - mere til at ligne en rabiat sektleder end den førerskikkelse han drømte om at være. Claus Bundgård Christensen besøger historieklubben for at fortælle om denne mildest talt usædvanlige person. Claus Bundgård Christensen er historiker og udgav i 2022 bogen "Følg Wilfred!" Bogen har modtaget Jyllands Postens Faglitterære Pris og Blixenprisen for årets biografi.
Historieklubben På Amager drives i fællesskab af Kvarterhuset, Islands Brygge Bibliotek, Sundby Bibliotek og Solvang Bibliotek.
Vi kalder os en klub, men alle er velkomne og arrangementerne er offentligt tilgængelige.

Entrance fee: 50 DKK

Buy/order ticket