Multikulturhuset

Nørre Havnegade 15, Sønderborg

Tuesday 22 April 2025, 19:00 - 9.00 pm.

Organizer: FOF Sønderborg



Lectures

Overgangsalderens store - og små - spørgsmål

- overgangsalder og hvad så, er alt det sjove slut? Var det, det?

En aften med refleksioner, vidensdeling, debat og dialog om det, vi alle går med forskellige tanker og følelser om.
Hvem er jeg, og hvilken rolle indtager jeg i forhold til næste generation?
Annette tager dig med på sin egen rejse som kvinde, mor, veninde og selvstændig erhvervsdrivende, der gennem hele livet har
været søgende efter svar på livets mange spørgsmål og udfordringer. De senere år især søgende på spørgsmålet om, hvem hun i grunden er inderst inde som kvinde, mor, kæreste og rollemodel i erhvervslivet - både i forhold til sig selv og omverdenen.
Hvem er du selv i livets tre faser (pige, moder og matriark/dreng, jæger og vismand)?
Gennem foredraget inddrages adspurgte og udvalgte deltagere fra salen med deres indsigter og tanker om emnet - du vælger selv, om du har lyst til at bidrage, der spørges i fortrolighed inden foredraget går i gang og det er ganske frivilligt, alle kan takke nej.
Gennem brugen af dialog- og refleksionsværktøjet Tankevækkere skabes der et fortroligt samtalerum, hvor vi får mulighed for at åbne for de udfordringer og gevinster, der er ved at blive ældre og stå stærkere og klogere på livet som menneske og som individ.
Fortiden var individets kamp.
Nutiden er at finde fodfæste.
Fremtiden kalder på fællesskab og community.
Har du lyst til at stille skarpt på overgangsalderen sammen med andre ligesindede og få lov til at dele alle
de følelser og tanker, der er forbundet med næste fase i livet, så kom og lyt med - og har du lyst, kan du
give din mening kende på en aften i et fortroligt rum med andre kvinder og mænd, der helt som du selv,
gerne vil finde svar på nogle af de spørgsmål, der melder sig i horisonten:
* hvad er min plads i livet?
* hvilke relationer har jeg lyst til?
* hvad giver mig værdi og lykkefølelse?
* hvem er jeg som kvinde/mand, kæreste, veninde/ven, mor/far, datter/søn?
* hvad forventer jeg af mig selv, og hvad forventer andre af mig?
* hvilken status har jeg i mit nuværende job og i min fremtidige karriere?
* hvad skal og vil jeg finde mig i?
* hvad vil jeg gerne have mere af i mit liv og hvordan?
Kom og vær med til en aften med nærvær, spejlinger, værdifulde samtaler og indsigter!

Entrance fee: 145 DKK

Read more on the website