Kulturhus Risbjerggaard

Hvidovrevej 241, Hvidovre

Tuesday 28 January 2025, 6.30 pm - 8.30 pm.



Lectures

Bevidsthed er Hvid - Om indre resonans og selvheling

Et unikt foredrag og workshop, der handler om, at vi mennesker er selvhelende, når vi anvender vores ubalancer som nøgle til at vække vores bevidsthed og kærlighed igen. Har du oplevet, at det er svært at skabe forandringer i dit liv?

Med 20 års erfaring som psykoterapeut og underviser, har jeg de seneste to år kanaliseret en bog, der hedder Bevidsthed er Hvid. Bogen handler om, hvordan vi som børn ofte mister kontakten til os selv, når vores essentielle behov ikke bliver mødt, eller når vi ikke bliver spejlet i, hvem vi er. Når vi mister os selv, begynder vi at leve ud fra vores underbevidste sind og et nervesystem, der konstant er på vagt og i kamp. Ofte opdager vi det ikke, fordi det er blevet en del af vores vaner - men vi mærker det i form af, hvor svært det kan være at skabe de forandringer, vi længes efter i livet.
Denne aften vil jeg holde et foredrag, der er inspireret af bogen, og guide dig gennem en kraftfuld proces, jeg kalder Indre Resonansterapi. Denne proces hjælper dig med at bruge de sår, du har fået i din barndom, samt andre ubalancer, som en katalysator til at aktivere din bevidsthed og sjæl og dermed genskabe en indre harmoni og resonans.
Jeg glæder mig til at se dig og vise dig, hvordan det føles at komme hjem til dig selv og finde en dybere forbindelse til livet og dem omkring dig.
Kærligt Helle Brinch.

Entrance fee: 299 DKK

Buy/order ticket