Nørre Vosborg Herregård

Vembvej 35, Vemb

Friday 14 February 2025, 8 pm.



Music

KAYA BRÜEL - synger Jomfru Ane Band på Nørre Vosborg

I Hjertevarm Fortolkning.

I en følelsesmættet og personlig oplevelse fører Kaya Brüel publikum tilbage til
rødderne af Jomfru Ane Band's musikalske arv. Kaya synger med en dyb forståelse
og kærlighed for sin mor, Sanne Brüel, og Sanne's tvilling, Rebecca Brüels, ikoniske
sange.

I hendes akustiske fortolkninger bliver publikum inviteret ind i erindringer fra
barndommens dage, hvor tonerne blev skabt ved klaveret i hjemmet. Fra det
legendariske Sweet Silence studie til koncerter landet over, genopliver Kaya de
uforglemmelige øjeblikke, hvor tvillingerne Brüel, med deres smukke og stærke
stemmer, satte tonen som frontfigurer i det samfundskritiske og populære rockband.
Hendes nærvær og nære forhold til materialet bringer historierne bag sangene til
live, og Kaya deler minder fra tiden, hvor hun lå på en sofa og nynnede med under
indspilningerne.

Koncerten med Kaya Brüel og hendes nøje udvalgte orkester lover en unik rejse
gennem Jomfru Ane Band's musikalske univers. Med Kayas stemme som den
nærmeste arvtager og formidler bringes publikum tilbage til en svunden tid, hvor
musikken spillede en afgørende rolle i det store verdensbillede.
Du vil kunne se frem til en aften med stadig alt for aktuelle sange om krig og
kærlighed, præsenteret med Kayas unikke stemme og musikalitet, der skaber en
rørende forbindelse mellem fortiden og nutiden

KONCERTBILLET MED MAD

Middag fra Classique
En lækker koncertmiddag med mange spændende retter. Retterne anrettes på små fade der serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Menuen serveres af flere omgange - forretter, lunt og dessert.

Koncertmiddagen starter kl.17.30

KONCERTBILLET MED OVERNATNING & MAD FOR 2 PERSONER, Prisen er pr. person

Du kan også vælge den "fulde pakke" og gøre koncertoplevelsen til et fantastisk getaway med overnatning på vores hyggelige herregård. Du får således alt dette for 2 personer:

Koncertbilletter, koncertmiddag med mange spændende retter, der anrettes på små fade og serveres som en "social dining" på de enkelte borde. Herforuden får du overnatning i hyggeligt dobbeltværelse og vores eftertragtede morgenbrunch dagen derpå.

Kontakt: info@nrvosborg.dk / 97484897.

Entrance fee: 295 DKK

Buy/order ticket