Fernisering på udstillingen "Haven - Havet - Exodus".
Kirsten Ballisager om udstillingen:
Efter 50 år med billedkunst opdager jeg, at det er motiver, der går igen i mine billeder i en konstant bearbejdning af symboler.
Haven er symbol på stedet, hvor du er tryg og hjemme, hvor du kan skabe frodighed ved at gøde og vande. Men vogt dig for "ugræs" og æblerne på Kundskabens træ. Haven indgår i en af vores urfortællinger: De første mennesker blev udelukket fra Paradisets Have, da slangen fik Eva til at spise af Kundskabens træ.
Havet er i mine billeder symbol på den livsvej, vi selv vælger eller bliver påtvunget - livet som et langt overgangsstadie. Viser vejen sig at være i soppehøjde eller på de 70.000 favne? Tør vi kaste os ud - der kan være mineret. Foretrækker vi at være bølgeryttere eller bølgebrydere?
Exodus - igen et bibelsk udtryk for Israels udvandring fra Egypten. For mig handler det om alle udvandringer eller uddrivelser fra haven, fra det hjemlige. Vores tid er dystopisk og stærkt præget af forhold, der gør at mennesker må flygte for at overleve eller bare ønsker et bedre liv for sig selv og eventuelle børn. At vi så samtidig kan tage fejl og blive forført af glitrende bras, det er en mulighed. Du må på en måde eksistere på uvishedens og tvivlens grænse.
At male er for mig at cirkle rundt om det ubegribelige - et sted uden for det sproglige.
Det kan virke absurd og tvivlsomt at lægge vægt på, at billedkunst kan have en betydning for den menneskelige eksistens. Men vi bliver nødt til at kommunikere - både med ord og med de ordløse færdigheder, som er mere forbundet med kroppen som musik, dans og billeder i vores podcast-dominerede samfund.
Det er vigtigt at kunne se hinandens menneskelighed og befri os for altid at være lykkelige og perfekte. Ideen om at noget kunne være anderledes, giver håb.
Jeg arbejder meget til musik, og tilfældet har ført mig sammen med pianisten Laurie Pichering, som til ferniseringen har sammensat et medley, inspireret af mine billeder.
Kirsten Ballisager boede i Skanderborg i 70'erne og 80'erne. Hun var med til at starte kunsthåndværkerbutikken Hjulet, som ikke eksisterer længere, samt Kulturforsyningen. Hun underviste i batik på aftenskole og var gæstelærer ved nogle af landets håndarbejdsseminarier. Med i kufferten har hun en BA i filosofi, så hendes billeder er præget af filosofiske tanker.
Ferniseringen begynder med en halv times koncert med pianisten Laurie Pichering. Alle er velkomne til ferniseringen.
Udstillingen kan ses i Kulturhuset fra den 18. februar til den 31. marts 2025.
Kirsten Ballisager om udstillingen:
Efter 50 år med billedkunst opdager jeg, at det er motiver, der går igen i mine billeder i en konstant bearbejdning af symboler.
Haven er symbol på stedet, hvor du er tryg og hjemme, hvor du kan skabe frodighed ved at gøde og vande. Men vogt dig for "ugræs" og æblerne på Kundskabens træ. Haven indgår i en af vores urfortællinger: De første mennesker blev udelukket fra Paradisets Have, da slangen fik Eva til at spise af Kundskabens træ.
Havet er i mine billeder symbol på den livsvej, vi selv vælger eller bliver påtvunget - livet som et langt overgangsstadie. Viser vejen sig at være i soppehøjde eller på de 70.000 favne? Tør vi kaste os ud - der kan være mineret. Foretrækker vi at være bølgeryttere eller bølgebrydere?
Exodus - igen et bibelsk udtryk for Israels udvandring fra Egypten. For mig handler det om alle udvandringer eller uddrivelser fra haven, fra det hjemlige. Vores tid er dystopisk og stærkt præget af forhold, der gør at mennesker må flygte for at overleve eller bare ønsker et bedre liv for sig selv og eventuelle børn. At vi så samtidig kan tage fejl og blive forført af glitrende bras, det er en mulighed. Du må på en måde eksistere på uvishedens og tvivlens grænse.
At male er for mig at cirkle rundt om det ubegribelige - et sted uden for det sproglige.
Det kan virke absurd og tvivlsomt at lægge vægt på, at billedkunst kan have en betydning for den menneskelige eksistens. Men vi bliver nødt til at kommunikere - både med ord og med de ordløse færdigheder, som er mere forbundet med kroppen som musik, dans og billeder i vores podcast-dominerede samfund.
Det er vigtigt at kunne se hinandens menneskelighed og befri os for altid at være lykkelige og perfekte. Ideen om at noget kunne være anderledes, giver håb.
Jeg arbejder meget til musik, og tilfældet har ført mig sammen med pianisten Laurie Pichering, som til ferniseringen har sammensat et medley, inspireret af mine billeder.
Kirsten Ballisager boede i Skanderborg i 70'erne og 80'erne. Hun var med til at starte kunsthåndværkerbutikken Hjulet, som ikke eksisterer længere, samt Kulturforsyningen. Hun underviste i batik på aftenskole og var gæstelærer ved nogle af landets håndarbejdsseminarier. Med i kufferten har hun en BA i filosofi, så hendes billeder er præget af filosofiske tanker.
Ferniseringen begynder med en halv times koncert med pianisten Laurie Pichering. Alle er velkomne til ferniseringen.
Udstillingen kan ses i Kulturhuset fra den 18. februar til den 31. marts 2025.
