Bliv klogere på det store skovområde, Klosterheden Plantage. Foredraget på Holstebro Museum byder på en skov af historier, klovnerier og paradokser omkring bæredygtighed og tager jer gennem Klosterhedens historiske forandring.
150 år efter Klosterheden blev tilplantet, står plantagen som en stor og dejlig skov. Et af Danmarks største skovområder.
Skiftende politiske og administrative målsætninger har påvirket skovens udvikling over en 150-årig periode, herunder selve synet på skovens funktion og bæredygtighed - økonomisk, socialt, kulturelt og økologisk.
Lyng, fyr og løv
Aftenens foredrag fortæller først om Klosterhedens historiske transition fra lynghede til plantage med snorlige rækker af skovfyr og grantræer og videre til nutidens mere artsrige og etagerede skov af blandede løv- og nåletræer.
På en paradoksal måde er plantagen blevet et succesfuldt eksempel på en bæredygtig udvikling, "som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare", som det hed i Brundtland Kommissionens rapport om miljø og udvikling Vor Fælles Fremtid i 1987.
Det er bare nogle helt andre behov og en helt anden skov, end det oprindeligt var meningen.
En museumsagtig skov
Efter pausen fokuserer foredraget på historien om Fladhøj Hede, andre fredede hedearealer samt de øvrige stykker af natur-og kulturarv såsom Møllesøen og Egehaven, der findes i Klosterheden Plantage i dag.
I kraft af disse særlige steder og seværdigheder minder Klosterheden om et museumsagtigt landskab med en spændende samling af steder og tider og de naturlige arter, som lever i plantagen.
Men i praksis er "samlingen" præget af helt usammenhængende tidsligheder, for hver af disse lokaliteter repræsenterer forskellige fortider, nutider og fremtider - samtidig med at de selvfølgelig indgår i plantagens overordnede historie.
Det betyder helt nye paradokser i forhold til bæredygtighed og naturbevaring, som er værd at hæfte sig ved i en tid, hvor Danmarks landskaber igen under stor forvandling.
Om foredragsholderen
Lotte Isager, antropolog og geograf, har i mange år forsket i forholdet mellem mennesker og natur i Sydøstasien, Østafrika og Danmark.
Som projektleder på Holstebro Museum ved De Kulturhistoriske Museer i Holstebro arbejder hun i disse år med "Dyrenes byhistorie i Holstebro".
Aftenens foredrag bygger på flere artikler, Lotte Isager har skrevet om Klosterhedens historie - senest et bidrag til Aarhus Universitets konference "A place for the heathlands? Human-heath relations in deep-time and contemporary perspectives" (2025).
Read more on the website
150 år efter Klosterheden blev tilplantet, står plantagen som en stor og dejlig skov. Et af Danmarks største skovområder.
Skiftende politiske og administrative målsætninger har påvirket skovens udvikling over en 150-årig periode, herunder selve synet på skovens funktion og bæredygtighed - økonomisk, socialt, kulturelt og økologisk.
Lyng, fyr og løv
Aftenens foredrag fortæller først om Klosterhedens historiske transition fra lynghede til plantage med snorlige rækker af skovfyr og grantræer og videre til nutidens mere artsrige og etagerede skov af blandede løv- og nåletræer.
På en paradoksal måde er plantagen blevet et succesfuldt eksempel på en bæredygtig udvikling, "som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare", som det hed i Brundtland Kommissionens rapport om miljø og udvikling Vor Fælles Fremtid i 1987.
Det er bare nogle helt andre behov og en helt anden skov, end det oprindeligt var meningen.
En museumsagtig skov
Efter pausen fokuserer foredraget på historien om Fladhøj Hede, andre fredede hedearealer samt de øvrige stykker af natur-og kulturarv såsom Møllesøen og Egehaven, der findes i Klosterheden Plantage i dag.
I kraft af disse særlige steder og seværdigheder minder Klosterheden om et museumsagtigt landskab med en spændende samling af steder og tider og de naturlige arter, som lever i plantagen.
Men i praksis er "samlingen" præget af helt usammenhængende tidsligheder, for hver af disse lokaliteter repræsenterer forskellige fortider, nutider og fremtider - samtidig med at de selvfølgelig indgår i plantagens overordnede historie.
Det betyder helt nye paradokser i forhold til bæredygtighed og naturbevaring, som er værd at hæfte sig ved i en tid, hvor Danmarks landskaber igen under stor forvandling.
Om foredragsholderen
Lotte Isager, antropolog og geograf, har i mange år forsket i forholdet mellem mennesker og natur i Sydøstasien, Østafrika og Danmark.
Som projektleder på Holstebro Museum ved De Kulturhistoriske Museer i Holstebro arbejder hun i disse år med "Dyrenes byhistorie i Holstebro".
Aftenens foredrag bygger på flere artikler, Lotte Isager har skrevet om Klosterhedens historie - senest et bidrag til Aarhus Universitets konference "A place for the heathlands? Human-heath relations in deep-time and contemporary perspectives" (2025).
Entrance fee: 50 DKK pr. person
