Seden Strandby

Muslingevej 62, Odense NØ

Sunday 8 September 2024, 10:00 - 4.00 pm.



Nature

Fjordens Dag i Seden Strandby, Odense - gratis aktiviteter for hele familien

Tag familien med til en aktiv dag i Seden Strandby ved Odense Fjord. Kom tæt på naturen, oplev shows og prøv en lang række friluftsaktiviteter, workshops og sjove aktiviteter inden for natur, miljø, bæredygtighed, sundhed og kultur. Der er fri entré.

Ved Fjordens Dag fejrer vi naturen, og hyggelige Seden Strandby er ét af de mange fantastiske lokationer, hvor festen bliver afholdt - der er FRI ENTRÉ til hele pladsen.

Tag familien og en lækker madkurv med og lad børnene rende frit mellem spændende og lærerige aktiviteter i børnehøjde. Eller køb frokost eller en is i de lækre madboder og foodtrucks

PROGRAM
Kl. 10.00 Velkomst ved Per Lindegaard Mansa Christensen, Fjordens Dag
Kl. 10.30 Friluftsgudstjeneste
Kl. 10.30 Gåtur 5 km med Just Walk
Kl. 11.00 og 13.00 Vandhunde laver livredning fra båd
Kl. 11.30 Opvisning linedance
Kl. 12.00 Streetbeat akustisk trio
Kl. 13.30 Havets vildeste dyr - show med Anders Kofoed

HAVETS VILDESTE DYR - SHOW MED ANDERS KOFOED
Forestillingen begynder kl. 13.30
Har du nogensinde hørt om dyr, der kan dræbe med bobler eller få vandet til at koge med deres klør? - om udødelige vandmænd og en lang række andre vilde skabninger, hvis evner vil få din hjerne til at eksplodere?
Kom og oplev showet 'Havets vildeste dyr' hvor dyreekspert Anders Kofoed vil underholde hele familien om havets mest mystiske og mærkværdige livsformer. Og hvem ved - måske deler han sin hemmelige opskrift på vandmandspizza
Anders Kofoed er biolog, naturvejleder, forfatter og kendt som fast dyreekspert på TV2 GO' Morgen Danmark.

BÅLWORKSHOP MED CAMILLA FRA ALENE I VILDMARKEN
Kom til hygge omkring bålet med Camilla, kendt fra Alene i Vildmarken, hvor hun sidste år blev nr. 3. Prøv at tænde ild med tændstål som i vildmarken. Få en snak om hendes oplevelse, og hør om hendes særlige tilgang til Alene i Vildmarken. Du kan også få tips til at styrke din evne til at mærke naturen. Camilla finder også guitaren frem, og spiller og synger ved bålet.

Derudover kan I finde andre aktiviteter på pladsen, hvor I blandt andet kan:
Møde de søde, dygtige hopkaniner
Prøve at være cirkusartister for en dag, når Cirkus Flik Flak kommer på besøg
Skyde til måls med pistoler
Møde en glad vandhund og deltage i dyst om strandtudsen
Prøve et SUP-board på fjorden
Nyde gourmetpølser på grill, burgere eller lækre pandekager på bål

Dette er blot et udpluk af de mere end 150 aktiviteter vi har planlagt til Fjordens Dag fordelt på 4 aktivitetssteder rundt om fjorden. Så læg vejen forbi Klintebjerg, Stige Ø, Boels Bro og Seden Strandby - Vi glæder os til at se dig og hele familien til en oplevelsesrig dag ved fjorden!

SE HELE PROGRAMMET I LINKET!

Free admission

Read more on the website