Arkiv: Overstået event
Svanekegaarden

Skippergade 2-8, Svaneke

Sunday 20 October 2024, 3.30 pm.



Classical

Tanja Zapolski & Toke Møldrup

Tanja Zapolski - Pianist "Tanja Zapolskis talent er umuligt at overhøre. Hun er et naturtalent og en ren generator af musikalsk energi.".

Jyllands Posten: Tanja Zapolski er en af Danmarks fremtrædende klassiske pianister, som forbløffer publikum i ind- og udlandet med sin virtuose spilleteknik og stærke musikalske udtryk. Med ukrainske rødder debuterede hun som solist med orkester allerede som 8-årig. Da hun som 12-årig flyttede til Danmark, blev hun optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium som 15-årig, hvor hun studerede hos Anne Øland og Amalie Malling. Tanja har optrådt som solist med førende orkestre under ledelse af prominente dirigenter i både Danmark og udlandet. Hun har spillet med Sir Simon Rattle og optrådt sammen med den legendariske komponist Philip Glass. Hendes repertoire spænder bredt fra barok og wienerklassisk musik til romantisk, moderne kompositionsmusik, minimalistisk musik, samt pop og elektronisk musik. Hun har optrådt på store festivaler, herunder både klassiske scener og Roskilde Festival og jazzscener, og har været aktiv i utallige kammermusikgrupper med nogle af verdens bedste musikere, hun har indspillet en masse teater og filmmusik. Tanja har modtaget en lang række priser og hædersbevisninger, herunder Gladsaxe Musik Prisen, Wilhelm Hansens Pris og Victor Borge Prisen. I 2019 blev hun optaget i Kraks Blå Bog. Udover sin koncertvirksomhed er hun aktiv i medierne, optræder som jurymedlem i musikkonkurrencer og deltager regelmæssigt i TV-programmer som Den Klassiske Musikquiz og Piano. Toke Møldrup - Cellist. Toke Møldrup, lektor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. "Toke Møldrup er uden tvivl en af nordens mest fremtrædende musikere". Sådan stod nyligt at læse i politiken i forbindelse med anmeldelsen af den 30-årige cellists debutplade "Passionate". Siden sin anmelderroste debut fra professor Morten Zeuthens solistklasse ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, har den unge cellist udviklet en interessant karriere som solist og kammermusiker, og senest også som solocellist i Copenhagen Phil (Sjællands og Tivolis Symfoniorkester). I udlandet har han optrådt på velrenommerede festivaler og i sale som Carnegie Hall, New York, Wigmore Hall, London, Musikverein, Wien, Daiichi Seimei Hall, Tokyo, Melbourne Concert Hall og Musée D?Orsay Auditoriet i Paris. I Danmark har han spillet i de ?este musikforeninger og på festivals, og som solist iøvrigt med danske og udenlandske symfoniorkestre under ledelse af dirigenter som Aldo Ceccato, Mika Eischenholz og Joshua Weilerstein. Han har deltaget i mange konkurrencer i forskellige dele af verden og er blevet belønnet med førstepriser i bl.a. Melbourne International Chamber Music Competition 2003 (med Paizo Kvartetten), Den Danske Strygerkonkurrence 2006 og EBU-konkurrencen "New Talent 2007". Hans faste samarbejdspartnere inkluderer pianisten Yaron Kohlberg, accordeonisten Bjarke Mogensen og Copenhagen Cello Quartet, der foruden ham selv består af 3 andre vægtige cellister i musiklivet: Jakob Kullberg, Henrik Dam Thomsen og Morten Zeuthen. Desuden er han fast medlem af Athelas Sinfonietta Copenhagen. Han har studeret i Århus, Chicago, København, Köln, Karlsruhe, Wien og Zagreb. Uddannelsen har han perspektiveret ved deltagelse i mesterkurser som Kronberg Academy og London Master Classes, hos bl.a. Valter Despalj, David Geringas, Ralph Kirschbaum, Yo-Yo Ma, György Kurtag, Alban Berg Kvartetten og Amadeus Kvartetten. Hans repertoire omfatter alle stilarter, herunder også ny dansk musik hvor komponisterne Simon Steen-Andersen og Per Nørgård har tilegnet ham værker. Toke Møldrup har modtaget mange legater og hædersbevisninger, bl.a. Jacob Gades Legat og Anmelderringens Kunstnerpris.

Entrance fee: 180 DKK + evt. gebyr