Hasle Sognehus

Viborgvej 158, Aarhus V

Wednesday 5 February 2025, 10.30 am - 1 pm.



Lectures

Kirkehøjskole: Hellige Ukraine

I dag i Hasle Sognehus Foredrag af Emil Hilton Saggau, generalsekretær Danske Kirkers Råd, ph.d, forfatter og forsker ved Lund Universitet.

Den 24. februar 2022 angreb russiske tropper Ukraine i det, der er endt som den største krig på det europæiske kontinent siden Anden Verdenskrig. Denne krig har dybe kirkelige rødder. De russiske politiske og religiøse lederes forståelse af Ukraine, byen Kyiv og vesten er tæt forbundet med den russiske ortodokse kirke. Og for Putin er kirken, foruden landets atomarsenal, Ruslands stærkeste indenrigs- og udenrigspolitiske forsvar. Men også den ukrainske selvforståelse og ønske om selvstændighed er tæt forbundet med kirkerne. Dette kom særligt til udtryk, da den ukrainske ortodokse kirke løsrev sig fra russisk indflydelse og blev selvstændig i 2018. En begivenhed som medførte en endnu dybere kløft mellem Ukraine og Rusland. Hvilken funktion har kirken i krigen? Hvordan bruges kirken til at udforme national selvforståelse? Og hvilken betydning - om nogen - har den ortodokse kirke i forhold til russisk og ukrainsk mentalitet? Foredraget giver et indblik i den lange og komplekse historie om, hvordan kirkerne i Østeuropa har formet det politiske og nationale rum, som krigen udspiller sig i. Et rum, hvor kirken selv er blevet til en aktør, hvis præster står ved frontlinjerne og er mål for angrebet. Kirkehøjskolen er et samarbejde mellem Hasle Kirke og Møllevang Kirke og den fortsætter i foråret 2025. Alle arrangementer (bortset fra det sidste) begynder 10.30 i enten Hasle Sognehus eller Møllevang Kirkes sognegård. Der er kaffe på kanden og tid til en snak fra 10.00. Efter foredraget er der smørrebrød og fælles højskolesang. Få programmet i Sognehuset eller find det på hjemmesiden. Entre inkl. frokost 70 kr. Tilmelding er ikke nødvendig.