Sorø Bibliotek & Bykontor

Storgade 7, Sorø

Tuesday 5 November 2024 to Sunday 1 December 2024, 7 am - 10 pm.



Arts & crafts

Udsmyk Sorø Bibliotek med julepynt frem til 1. dec

Sorø Bibliotek er alles bibliotek! Derfor er vores største ønske, at det er jer, der bruger stedet, som pynter det op til jul i år.

Vi slipper juleenergien fri, og inviterer derfor til juleoppyntning for alle denne december. Så hvis du har en ægte Gertrud Sand i maven, så tøv ikke med at slippe hende løs.

Sådan er du med til at pynte op
Hvis du gerne vil pynte biblioteket op, så henvend dig til os personale ved skranken eller via mail til julekoordinatoren Stine på smvbm@soroe.dk.
Så får du tildelt et vindue, som du kan pynte op i løbet af november inden 1. december. Det er først til mølle, når det gælder et vindue i diverse rum.
Vi har vindueskarme i Store Læsesal og vinduer i Lille Læsesal, der skal pyntes. Der er 15 vindueskarme i skønlitteratur, hvor julepynten eller nisselandskabet kan pryde biblioteket. Og i fagområdet og hobby kunne der være hæklet og strikket julepynt. Vi har med andre ord masser af plads.

Kreativ frihed
Som altid slipper vi kreativiteten løs. Og da det er et bibliotek, så tænk gerne kreativt. Hvad er for eksempel dit bud på julepynt i krimiafdelingen, drama, musik, osv. Det er dine idéer, vi gerne vil se.

Kom med julepynt der egner sig til vores åbne bibliotek
Da julepynten pryder biblioteksrummet i betjent og ubetjent åbningstid, skal man være okay med at ting kan forsvinde - nisser har jo deres eget liv, ved vi. Så lad Georg Jensen blive hjemme.

Tilmeldingsfrist og fernisering
Sidste frist for at tilmelde sig er d. 15. november.
Julepynten skal pryde biblioteksrummet senest den 1. december.
D. 2. december holder vi fernisering kl. 14:00. Kom og vær med til det - og del gerne hvis du har en sjov historie til dit landskab, din udsmykning eller den nisse du har valgt.

Read more on the website