Klægager - Den Gamle Digegreves Gård

Østerende 13, Ballum, Bredebro

Saturday 25 October 2025

Organizer: Masker i Marsken



Miscellaneous

Filt et skind med Hedestrik (inkl. frokost)

Når et får bliver klippet, sidder hammen sammen i ét stykke. Bliver fåret klippet sent eller har uld af en kvalitet, der sidder godt sammen, er det muligt at filte bagsiden af hammen, så man laver et 'skind', uden at dyret er dødt.

Det vil være muligt at vælge mellem mange smukke stykker uld, og alle deltagerne får et fint siddeskind med hjem. Der vil blive undervist i teknikkerne kartning og vådfilt. Der kræves ingen forkundskaber for at deltage. I løbet af workshoppen fortæller vi om Hedestrik projektet; uld, får, hedelandskab og bæredygtighed.

Program:
Kl. 09.00 - 12.00: Workshop med Hedestrik
Kl. 12.00 - 13.00: Frokost på Klægager

Klægager serverer en lækker suppe, så alle kan få varmen igen efter en formiddag i maskinhuset. De søger også for, at der er varm kaffe og the i maskinhuset når workshoppen starter.

Du skal selv medbringe:
Liva medbringer alt det materiale, som du skal bruge i workshoppen. MEN vær opmærksom på, at workshoppen foregår i et uopvarmet maskinhus. Så tag varmt tøj med, der samtidig kan tåle at blive vådt og beskidt.

Om underviseren:
Hedestrik er et uldfællesskab, som underviser i uld, dogmestrik, plantefarve og filt. Vi ønsker at udbrede brugen af dansk uld gennem tilgængeliggørelse af uldhåndværk. Gennem vores workshops, sætter vi fokus på al den danske uld, der alt for ofte ligger ubrugt hen som restprodukt hos fårebønderne - faktisk bliver over halvdelen af den brændt. I vores undervisning sætter vi fokus på uld i et miljø- og klimaperspektiv, og ønsker at udfordre den kommercielle garnproduktion. Arbejdsgangen med uld sker oftest på store fabrikker og langt fra forbrugeren. Vi vil gennemsigtiggøre produktfremstillingen og give folk en fornemmelse af at de selv kan.

Entrance fee: 620 DKK

Buy/order ticket