Arkiv: Overstået event
Anneberg Kirke

Annebergparken 35, Nykøbing Sj

Friday 18 October 2024, 11:00 - 12.00 am.



Music

Fællessang & fortællinger m. Marianne Rohweder

Kom ind i mørket - i den smukke kirkesal - og syng og lyt med, når et udvalg af sange fra Højskolesangbogen er vævet ind i litteraturfortællinger.

Som en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET gæster forfatter Marianne Rohweder hospitalskirken i Kunstnerfløjen (Annebergparken 35) i Anneberg Kulturpark fredag den 18. oktober kl. 11 og fortæller og udvælger sange med udgangspunkt i romanen DØTRE.

Den lokale forfatter Marianne Rohweder, forfatter i den populære krimiduo Plaetner & Rohweder, solodebuterede sidste år med romanen DØTRE. Karen, Maren og Mette mødes ved deres mors dødsleje og konfronteres med den uhellige pagt, de indgik med hende i barndommen. Det er en pagt, der sendte søstrene ud i tre forskellige livsbaner. Men livsbaner er som elastikker. De rækker kun et vist stykke, så sprænges de - eller svirper tilbage til udgangspunktet.

Kom og hør Marianne fortælle om anstrengte mor-datter-forhold og skelsættende søskendehierarkier. Og syng med på de sange, som Marianne har valgt. Det er gratis at være med. Kom bare!

Marianne Rohweder (f. 1956) er forfatter og journalist. Hun har skrevet en lang række biografier og fagbøger og er medforfatter til den anmelderroste krimiserie om politiassistent Martha Munk.

Hver dag under festivalen kl. 11 i hospitalskirken kan du møde en ny fortæller med nye fællessange og nye historier. Vær med.

Fortællingen er en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET, der foregår i efterårsferien (uge 42) den 14. - 18. oktober.

Festivalen er støttet af Statens Kunstfond, Spar Nord Fonden og Odsherred Kommunes Kultur- og Brandingpulje.

www.fortaellingernestid.dk.

Free admission

Read more on the website