Sognepræst er Christian Barrit Petersen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Hvert år tog Jesu forældre til Jerusalem til påskefesten. Også da han var blevet tolv år, drog de derop, som det var skik ved festen.
Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem. Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. Lukasevangeliet 2,41-52 Billede: Den 12-årige Jesus i templet. Glasmosaik af Lambert van Noort, 1560. Fra Sint Janskerk i Gouda, Holland. Kilde: wikimedia Commons. Vi synger DDS 69 Du fødtes på jord DDS 424 I Herrens hus er godt at bo (Mel. Guds søn kom ned fra Himmerig) DDS 316 Helligånd, hør hvad vi bede (Mel. Bøj, o Helligånd, os alle) PRÆDIKEN DDS 139 Hvor stor er dog den glæde (Mel. Zinck) KS 1004 Igen berørt Troen er ikke en klippe (Salmen findes ikke i den danske salmebog men i 100 salmer) Teksten blir omdelt. Troen er ikke en klippe midt i et stormpisket hav, tro er at sejle trods bølger over en truende grav. Troen er ikke det sikre midt i en verden af fald, tro er at være til stede, høre, når nogen har kaldt. Troen er aldrig artikler trykt i en indbunden bog, tro er at vove sig udad varsom og kærlig og klog. Troen er det, som kan svigte i en forfærdelig stund, troen er det, der kan gribes midt på den gyngende grund. Tro er det levende, nære, som gir mig kræfter og mod så jeg går med dig på vejen, selv om jeg ikke forstod. Tro er at løfte din stemme, der, hvor din fjende har magt, tro er at satse på håbet udsat for verdens foragt. Tro er utrolige kræfter, som vil forandre alt. Vove sig dybt ind i mørket, hvis der for alvor er kaldt. Jens Rosendal, 1987 Melodi: Christian Præstholm, Jens Nielsen, Jørgen Lauritsen © Jens Rosendal og Salmedatabasen / salmer.dk.
Da påskedagene var omme, og de skulle hjem, blev drengen Jesus i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. I den tro, at han var i rejsefølget, kom de en dags rejse frem og ledte efter ham blandt familie og bekendte. Da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem for at lede efter ham dér; og efter tre dage fandt de ham i templet, hvor han sad midt blandt lærerne, lyttede til dem og stillede dem spørgsmål. Alle, der hørte det, undrede sig meget over hans indsigt og de svar, han gav. Da forældrene fik øje på ham, blev de slået af forundring, og hans mor sagde til ham: »Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige.« Men han sagde til dem: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?« Men de forstod ikke, hvad han sagde til dem. Så fulgte han med dem tilbage til Nazaret, og han var lydig mod dem. Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte. Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker. Lukasevangeliet 2,41-52 Billede: Den 12-årige Jesus i templet. Glasmosaik af Lambert van Noort, 1560. Fra Sint Janskerk i Gouda, Holland. Kilde: wikimedia Commons. Vi synger DDS 69 Du fødtes på jord DDS 424 I Herrens hus er godt at bo (Mel. Guds søn kom ned fra Himmerig) DDS 316 Helligånd, hør hvad vi bede (Mel. Bøj, o Helligånd, os alle) PRÆDIKEN DDS 139 Hvor stor er dog den glæde (Mel. Zinck) KS 1004 Igen berørt Troen er ikke en klippe (Salmen findes ikke i den danske salmebog men i 100 salmer) Teksten blir omdelt. Troen er ikke en klippe midt i et stormpisket hav, tro er at sejle trods bølger over en truende grav. Troen er ikke det sikre midt i en verden af fald, tro er at være til stede, høre, når nogen har kaldt. Troen er aldrig artikler trykt i en indbunden bog, tro er at vove sig udad varsom og kærlig og klog. Troen er det, som kan svigte i en forfærdelig stund, troen er det, der kan gribes midt på den gyngende grund. Tro er det levende, nære, som gir mig kræfter og mod så jeg går med dig på vejen, selv om jeg ikke forstod. Tro er at løfte din stemme, der, hvor din fjende har magt, tro er at satse på håbet udsat for verdens foragt. Tro er utrolige kræfter, som vil forandre alt. Vove sig dybt ind i mørket, hvis der for alvor er kaldt. Jens Rosendal, 1987 Melodi: Christian Præstholm, Jens Nielsen, Jørgen Lauritsen © Jens Rosendal og Salmedatabasen / salmer.dk.
