Arkiv: Overstået event
Badeanstalten, Slagelse

Sdr.Stationsvej 3-5, Slagelse

Wednesday 4 September 2024, 7.00 pm.



Music

Onsdagsjam på Badeanstalten

Onsdagsjam er en hyggelig aften med stearinlys på cafébordene, hvor indgangen er gratis og baren er billig. Scenen er åben for alle fra kl. 19.30-22.00, og vores jamværter er klar til at fyre op for fællesskab, musikalsk assistance og til tider quiz.

I samarbejde med Slagelse Musikskole inviterer Slagelse Musikhus og Badeanstalten til den legendariske Onsdagsjam. Som altid gratis, åben og 1. onsdag i måneden (undtagen januar, april, juli, august).

Jam er et fedt uformelt udgangspunkt og mødested for unge fra nær og fjern. Du er velkommen, som du er, og der er rig mulighed for at møde nye og gamle venner.

Men pas på! Man kan mildest talt blive afhængig af jamaftenerne. Om du spiller eller ej, så fanger stemningen og løssluppenheden dig.

Som altid kan du prøve scenen af - den kan bære det hele - og møde nye musikalske legekammerater. Vi mødes en masse unge, og det gør intet om du er ny eller øvet. Alle fejl klappes væk af det støttende publikum. Du må også gerne bare ligge, sidde, hænge ud og lytte. Luftguitar er også tilladt. Baren er åben med jampriser, så der er god mulighed for, at alle kan sk(r)åle med.

Stig laver lyd hele aftenen, Freja skænker bag baren, og vores frivillige styrer for vildt på bomberne og de kulørte lamper. Jam-vært er den fedeste Albert, og han vil MEGET gerne spille med, hvis det skulle være... Eller invitere til fællessang!

Det er dog ikke altid, at vi kan klare det hele selv. Derfor er du meget velkommen til at kontakte os, hvis du har lyst til at være frivillig og give en hjælpende hånd engang i mellem. Det kan bl.a. være med at bære/pille udstyr ned, styre teknikken eller holde barens haner igang.

Lyder det som noget for dig - som frivillig eller deltager?

Mulighederne er mange! Send os en mail, mød op, deltag i Facebook-begivenheden og meld dig ind i Facebookgruppen "Onsdagsjam på Baderen".

Free admission

Read more on the website