Mogens Dahl Koncertsal

Snorresgade 22, Copenhagen S

Monday 2 December 2024, 8 pm.



Classical

Den Danske Strygekvartet

Den Danske Strygekvartet gæster igen Mogens Dahl Koncertsal med deres sublime sammenspil som afrunding på efterårssæsonen 2024.

Det gør de med et smukt sammensat program, hvor linjen fra Haydns pionerindsats for strygekvartetten føres over Sjostakovitj til den ganske unge amerikanske komponist Caroline Shaw, som indleder koncerten

Caroline Shaw, der også er sanger og violinist, er en meget interessant skikkelse indenfor nutidig musik. Som komponist har hun allerede en lang værkliste for forskellige besætninger bag sig. Værket "Entr'acte" for strygekvartet (oprindeligt for strygeorkester) er en næsten legesyg undersøgelse af variationer og spillemåder over et relativt simpelt og klangskønt åbningstema

Af Joseph Haydns næsten 70 strygekvartetter har Den Danske Strygekvartet valgt at spille en enkelt sats fra én af de to sidste færdiggjorte kvartetter: den smukke Andante sats fra kvartet opus 77, nr. 2

Den russiske komponist Dmitrij Sjostakovitj måtte jævnligt balancere i forhold til især Stalintidens uigennemsigtige krav til "autentisk, sovjetisk" musik. Kvartet nr. 4 er et godt eksempel på dette. I sidste satsen spores tydelig inspiration fra jødisk musik, hvilket Sjostakovitjs venner fik ham til at udskyde uropførelsen af til efter Stalins død

Efter pausen skifter koncerten karakter, og Den Danske Strygekvartet demonstrerer hér deres store alsidighed ved at spille en skøn blanding af folkemusik og egne kompositioner

Program:
Caroline Shaw (F. 1982):
Entr'acte for strygekvartet (2011)

Joseph Haydn (1732 - 1809):
Strygekvartet i F-dur, opus 77, nr. 2, 3. sats, Andante

Dmitrij Sjostakovitj (1906 - 1975):
Strygekvartet nr. 4 i D-dur, opus 83

Folkemusik og egne kompositioner

Før hver koncert åbner cafeen kl. 19.00 hvor der kan købes forfriskninger og meget passende forudbestilles til pausen. Dørene til koncertsalen åbnes kl. 19.15

Læs mere på

Mogensdahl.dk

Arrangør: Mogens Dahl Koncertsal, Snorresgade 22, 2300 København S.

Entrance fee: 225-400 DKK

Buy/order ticket