Arkiv: Overstået event
INSP!

Slagteristræde 9, Roskilde

Sunday 26 May 2024, 17:30 - 9.00 pm.



Gastronomy

Langbordsmiddag og samtale: Tag med ind i den palæstinensiske madkultur

Elsker du velsmagende mad? Er du nysgerrig på madkulturs betydning for et land, der er ramt af krig og konflikt? Hvis ja, så tag med til langbordsmiddag på INSP i Roskilde søndag d. 26 maj kl. 17.30- 20.30.

Denne aften vil vi samles om et veldækket langbord, hvorefter vi vil tage på en sanselig og inspirerende rejse ind i det palæstinensiske køkken. Køkkenet ledes af Souad Taha, kendt fra familien på Lærkevej. Souad vil tilberede en perlerække af traditionsrige retter, som hun holder særligt af fra det palæstinensiske køkken.
Aftenen vil derudover byde på en spændende samtale, hvor vi vil udforske den palæstinensiske madkultur, og dens betydning for den palæstinensiske befolkning, der lever i og med en langvarig besættelse, konflikt og krig. Samtalen modereres af Marie Sainabou Jeng fra Madland. OBS. dele af samtalen vil foregå på engelsk.
Al overskud fra middagen vil gå ubeskåret til humanitære formål i Gaza.
Så tag din ven, kæreste, forældre, kollega eller søskende under armen og slå dig ned ved vores veldækkede bord, og tag med på en sanselig rejse i den palæstinensiske madkultur.
Menu:
Maqlubi: Traditionel ret med ris, grøntsager og her med kylling. Serveres 'upside down' - utrolig smuk ret. ,
Mjadara: Aromatisk risret med linser og friteret løg.
Fatoush: Salat med brød
Baba Ganoush: Aubergine dip
Hummus: Dip på kikærter
Lune arabiske fladbrød
Dessert: Desserten bliver en overraskelse, men vi lover det bliver en lækker en af slagsen.
Maden serveres family-style.
*Noter gerne om du er vegetar/veganer eller har andre behov, som vi skal imødekomme. Du kan skrive en note når du køber din billet.
*Vi tager forbehold for mindre rettelser i menuen.

Entrance fee: 220 DKK

Read more on the website