VEGA

Enghavevej 40, Copenhagen V

Tuesday 3 October 2024, 8 pm.



Rock/Pop

Omar Souleyman (SY)

Omar Soleyman når ekstatiske højder i Store VEGA. Den 3. oktober kalder den syriske bryllupssanger og techno-connoisseur alle til dansefest i Store VEGA med sit nyudgivne album Erbil.

Med sit nye album Erbil, der udkom i april, er den syriske synth-magiker endnu en gang klar til at sprede glæde på de internationale dansegulve. Albummet blev storrost af musikmagasinet mxdwn, der bl.a. skriver:

"At its essence, Souleyman has crafted a body of work that serves as a powerful reminder of why he has indelibly influenced the dance world."

Med sit særegne mix af dabke og pulserende elektroniske beats sammensmelter Omar Soleyman kulturarv med modernitet på den globale klubscene.

De tempofyldte elektroniske bangers bliver krydret med mellemøstlige tonale-skaler og bliver leveret med så stor nerve og nærvær, at Omar Souleyman har turneret verden tyndt, arbejdet sammen med navne som Four Tet, Modeselektor og Diplo, samt spillet festivaler som Roskilde Festival, Bonnaroo og Glastonbury.

Efter Souleymans første album Wenu Wenu, som blev produceret af Four Tet, har syreren nydt en kæmpe popularitet, både som artist og som kollaboratør. I 2017 signede Souleyman med Diplos pladeselskab og udgav sit 3. studiealbum, To Syria, With Love, som i højere grad fokuserer på udførligt keyboard og flere technoelementer. Albummets lyrik er skrevet i samarbejde med hans hyppige samarbejdspartner, Shawah Al Ahmad, og er en personlig hyldest til Syrien.

Omar Souleyman undgår at blive politisk, men giver derimod et simpelt udtryk af en følelsesmæssig forbindelse til landet og folket, men ikke uden hjertesorg i lyset af landets nuværende tilstand.

Entrance fee: 340 DKK

Buy/order ticket