NygadeHuset - Kulturhus

Nygade 23A, Aabenraa

Sunday 17 November 2024, 10 am - 12 am.

Organizer: FOF Sønderborg



Teaching

Workshop i ansigtsyoga - Aabenraa

Dette er en 2-timers workshop med introduktion til ansigtsyoga. Her er en anledning til at gøre noget godt for dig selv og dit ansigt. Denne workshop inviterer dig til at gå på opdagelse i dit eget ansigts landskab.

Har din hud tabt sin glød? Eller er der ved at komme lidt for mange rynker? Ser du trist og bleg ud? Smiler eller griner du for lidt? Har du brug for at finde et anderledes redskab til at finde ro uden at bruge hele kroppen?

Ansigtsyoga er en blanding af ansigtsøvelser, ansigtsmassage, ansigtsakupressur og afspænding

På samme måde som til yoga for hele kroppen vil du her styrke, smidiggøre og afspænde forskellige muskler i ansigtet. Bare 10 minutters praksis hver dag kan gøre en forskel.

"De første 25 år bærer vi vores ansigtstræk fra vores forældre, de næste 25 år former vores ansigt sig efter, hvad vi gør i livet, og de sidste 25 år får vi det ansigt, vi fortjener." Orientalsk ordsprog.

Der er ca. 50 muskler i ansigtet.

Når du smiler, bruger du 20 muskler, og når du ser sur ud, bruger du 40 muskler

Døjer du med spændingshovedpine, klyngehovedpine, migræne eller stress, skærer du tænder, er du udsat for alt for meget skærmlys eller skarpt lys, spænder du i kæberne, eller bider du tænderne sammen, så er denne workshop lige noget for dig

Du får redskaber med dig, så du kan bevare dine naturlige ansigtstræk, huden får sin glød tilbage, og ansigtet ser glad, friskt og åbent ud

I denne workshop vil der være fokus på en dejlig blanding af øvelser, ansigtsmassage, akupressur og afspænding

Vi kommer omkring panden, øjnene, kinderne, munden, hagen, kæberne og nakken.

Nogle af de positive effekter af en regelmæssig praksis af ansigtsyoga er:

Færre hovedpiner

Færre kæbespændinger

Færre rynker og en sundere hud

Bedre glød og udstråling

Bedre søvn

Ro og en meditativ tilstand

Vi slutter af med en dejlig afspænding

Medbring:
En yogamåtte, et tæppe og en pude

Underviser: Dorthe Kruse Bille
Hold: 2242456.

Read more on the website