En dokumentarfilm af Ketil Teisen. Ketil Teisen fortæller: Jeg var ven med Preben Boye og hørte i årevis om hans arbejde med kælderen under mejeriet. Men så det aldrig i hans levetid.
Det var først, da Pia Kai Sørensen inviterede til kaffe og en udfordring: Lav en film om Prebens kælder.
Og hvordan gør man det. En død installation til levende billeder. Det skal jo ikke være et lysbilledshow. Og selve kælderen er overvældende. Især når man går i detaljen. Det er skønhed og grimhed, vulgært og følsomt, krig og kærlighed - råt og uforsødent.
Skulle jeg lave et skuespil, lade en bold trille ned i kælderen som mit idol Jan Svankmeyer levendegjorte i en kartoffelkælder. Skal man animere så dukkerne bliver levende. Jeg har været vidt omkring og eksperimenteret. Opholdt mig dernede i timevis, dagevis. Med en blanding af glæde og skræk. For kælderen kan være skræmmende at være nede i i mørket alene.
Og jeg lærte kælderen bedre at kende. Det var som at se ind i Prebens hjerne uden filter. Et virvar af tanker, indskud, holdninger, glæde, sorg, frygt, had og kærlighed og håb. Livsglæde uden filter. Bikset sammen, indimellem, før og efter andre skulpturopgaver. Et fristed. En mandehørm. En skriftestol.
En dag tog jeg mit Panasonic G9 og et gammel Nikkor 24 mm f2 Ais objektiv frem af posen og gik ned i kælderen for at se det med nye øjne. Kun på f2! F2 betyder meget lille område med dybdeskarphed.
Og pludselig transformerede Prebens kælderinstallation sig til noget magisk. Abstrakt og konkret. Selv rummene blev til smukke farvemønstre og det var som at følge nervebanerne i Prebens hjerne. Og det gamle objektiv fra 1970'erne gav det et råt uforsødet udtryk. Den fandenivoldskhed Preben også indeholdt og måske især her i hans refugium, hans kælder. Dybt personligt, uden filter.
Så denne films visuelle side er min vej gennem Prebens hjerne. Min oplevelse. Din vil være anderledes, hvis du tør gå der ned og hvis den stadig eksisterer i sit stille forfald. For Preben er her ikke længere og tidens tand udraderer..
Men det stopper ikke her for jeg gav stafetten videre til min ven og musiker Anne Eltard der har en fænomenal evne til at skabe musik til netop film, stemninger og steder.
Efter filmen serveres et glas vin, en øl eller en vand.
Genre: Dokumentar
Danmark/2024
Spilletid: 00:35
Instruktør: Ketil Teisen
Musik: Anne Eltard.
Search movie showtimes
Det var først, da Pia Kai Sørensen inviterede til kaffe og en udfordring: Lav en film om Prebens kælder.
Og hvordan gør man det. En død installation til levende billeder. Det skal jo ikke være et lysbilledshow. Og selve kælderen er overvældende. Især når man går i detaljen. Det er skønhed og grimhed, vulgært og følsomt, krig og kærlighed - råt og uforsødent.
Skulle jeg lave et skuespil, lade en bold trille ned i kælderen som mit idol Jan Svankmeyer levendegjorte i en kartoffelkælder. Skal man animere så dukkerne bliver levende. Jeg har været vidt omkring og eksperimenteret. Opholdt mig dernede i timevis, dagevis. Med en blanding af glæde og skræk. For kælderen kan være skræmmende at være nede i i mørket alene.
Og jeg lærte kælderen bedre at kende. Det var som at se ind i Prebens hjerne uden filter. Et virvar af tanker, indskud, holdninger, glæde, sorg, frygt, had og kærlighed og håb. Livsglæde uden filter. Bikset sammen, indimellem, før og efter andre skulpturopgaver. Et fristed. En mandehørm. En skriftestol.
En dag tog jeg mit Panasonic G9 og et gammel Nikkor 24 mm f2 Ais objektiv frem af posen og gik ned i kælderen for at se det med nye øjne. Kun på f2! F2 betyder meget lille område med dybdeskarphed.
Og pludselig transformerede Prebens kælderinstallation sig til noget magisk. Abstrakt og konkret. Selv rummene blev til smukke farvemønstre og det var som at følge nervebanerne i Prebens hjerne. Og det gamle objektiv fra 1970'erne gav det et råt uforsødet udtryk. Den fandenivoldskhed Preben også indeholdt og måske især her i hans refugium, hans kælder. Dybt personligt, uden filter.
Så denne films visuelle side er min vej gennem Prebens hjerne. Min oplevelse. Din vil være anderledes, hvis du tør gå der ned og hvis den stadig eksisterer i sit stille forfald. For Preben er her ikke længere og tidens tand udraderer..
Men det stopper ikke her for jeg gav stafetten videre til min ven og musiker Anne Eltard der har en fænomenal evne til at skabe musik til netop film, stemninger og steder.
Efter filmen serveres et glas vin, en øl eller en vand.
Genre: Dokumentar
Danmark/2024
Spilletid: 00:35
Instruktør: Ketil Teisen
Musik: Anne Eltard.
Entrance fee: 50 DKK
