Solcelleparken

Anneksvej 60, Viuf

Sunday 25 August 2024, 10:30 - 3.30 pm.

Organizer: Better Energy



Nature

Sommerarrangement i solcelleparken mellem Viuf og Håstrup

Oplev etablering af rekreative tiltag i solcelleparken mellem Viuf og Håstrup. Hør om hvordan parken blev til, så urter, byg en fuglekasse, klap et får, rist skumfiduser, leg med kriblekrable-dyr, indvi madpakkehuset og gå på de nye stier.

Dagens program*

PÅ SCENEN (11.00 - 12.30)

11.00 - 11.15
Åbning af arrangement. Borgmester i Kolding Kommune Knud Erik Langhoff og formand for Klima-, Natur- og Miljøudvalgtet i Vejle Kommune Søren Peschardt byder velkommen til dagen i solcelleparken.

11.15 - 11.30
Hvordan blev parken til? ved formand for Viuf Medborgerforening Nicolai Asmussen, landsbyrepræsentant fra Kolding Landsbyforum Anita Baagøe samt Ole og Else Kristensen som repræsenterer Håstrup Bylaug.

11.30 - 12.00
Musik og underholdende indslag på scenen, mens der er mulighed for at købe frokost i madboderne. Indtjeningen går ubeskåret til de lokale foreninger.

12.00 - 12.15
Når natur og energiproduktion fungerer i samspil ved vicepræsident for Danmarks Naturfredningsforening Sebastian Jonshøj.

12.15 - 12.30
Hvorfor vi er stolte af at være med til at realisere solcelleparken ved Telias adm. direktør Torben Pedersen og Telenors adm. direktør Lars Thomsen.

VED SCENEN (10.30 - 15.30)

10.30 - 11.00
Mulighed for at købe kaffe, juice og snacks i madboderne. Indtjeningen går ubeskåret til de lokale foreninger.

10.30 - 15.30
Klap et får hos fåreavler Jacob Frank. Aktivitet for de mindste.

11.30 - 14.00
Mulighed for at købe frokost i madboderne. Indtjeningen går ubeskåret til de lokale foreninger.

12.30 - 15.30
Byg en fuglekasse til parken med hjælp fra Dansk Ornitologisk Forenings kyndige vejledere. Store som små kan få lov at
bygge en fuglekasse, der vil blive sat op i parken efterfølgende.

12.45 - 14.00
Fælles gå-tur organiseret af det brugerstyrede hus Aktivitetscentret Svinget. Oplev nogle af de nyanlagte stier når Aktivitetscentret Svinget har planlagt en rute rundt i solcelleparken.

12.45 - 15.30
Løvfrøaktivitet med naturvejleder Rune K Lange. Rune har aktiviteter til børn og voksne som kan gøre dig klogere på løvfrøen. Aktivitet for 6+.

10.30 - 13.00
Navnekonkurrence! I madpakkehusets postkasse kan du aflevere dit forslag til hvad madpakkehuset skal hedde. Vinderen kåres ved madpakkehuset kl. 15.00.

13.00 - 15.00
Så urter i solcelleparkens naturarealer. Vælg hvilke urter du vil så i parken og vær med til at så dem sammen med kyndige naturvejledere. Aktivitet for børn og voksne.

SHELTERPLADSEN (12.30 - 15.30)
Pandekager med den lokale spejderforening KFUM ved shelterpladsen. Kom og lav pandekager eller rist skumfiduser sammen med de grønne spejdere fra KFUM Kolding. Aktivitet for børn sammen med deres forældre.

MADPAKKEHUSET (10.30 - 15.15)
10.30 - 13.30
Aktivitet med krible-krable dyr mellem madpakkehuset og det genåbnede vandløb i samarbejdet med Økolariet. For børn og voksne i alle aldre.

15.00 - 15.15
Officiel indvielse af madpakkehuset. Viuf Medborgerforening kårer vinderen af navnekonkurrencen.

*Med forbehold for ændringer.

Free admission