MUSIKiKANTEN

Stenløse Bygade 14, Odense S

Tuesday 27 August 2024



Music

Koncert med Svøbsk

Forførende folkemusik med en klang af tidløshed. Der er lagt op til en helt særlig oplevelse med denne kvartet.

Med flair for det nye og kærlighed til det gamle blender de den traditionelle spillemandsmusik, egne kompositioner og sange og salmer i et personligt og levende udtryk. Svøbsk skaber en fortryllende og festlig stemning med sjæl og dyb indlevelse og søger den nære kontakt med publikum. Deres musik og sange er rodfæstet i den blomstrende arv af traditionel musik fra Danmark og de omkringliggende lande.

De to spillemænd Maren Hallberg Larsen og Jørgen Dickmeiss (Svøbsk Duo), som også danner par privat, har igennem 20 år finpudset deres empatiske sammenspil, udgivet 6 albums og med base på Fyn spillet et hav af koncerter ind- og udenlands. Igennem karierren har de været indstillet til adskillige DMA-priser. I 2023 modtog de en DMA-statuette som årets Rootsnavn. Konceptet med at løfte arven fra fordums spillemænd og -kvinder i en balancegang mellem tradition og fornyelse har vist sig bæredygtigt. Svøbsk Duo har igennem årene haft mange fantastiske musikalske samarbejdspartnere - ikke mindst Simon Busk og Theis Langlands, som de har spillet med i Svøbsk Kvartet siden 2009.

Maren Hallberg - harmonika, sang

Jørgen Dickmeiss - violin, guitar, sang

Theis Langlands - piano, mundharpe, sang

Simon Busk - perkussion, sang

Pris 155 kr. (drink og snacks inkluderet)

Alle koncerter i MUSIKiKANTEN i 2024 er støttet af Odense Komune, William Demant Fonden og Ballhaus.

Entrance fee: 155 DKK

Buy/order ticket