Maribo Torv

Torvet, Maribo

Saturday 20 July 2024, 1 pm - 4 pm.



Jazz

Jazz Onklerne

The New Onkel Jazzband er det eneste jazzorkester på Lolland-Falster, som kan føre sin historie mere end 37 år tilbage. Orkestret blev dannet som JazzOnklerne i 1985 af saxofonisten Gunnar Nielsen, der stadig er aktiv i orkestret.

Orkestret har i 2021valgt at ændre navn, fordi der har været en del fornyelser i besætningen nemlig trompet, klarinet, trækbasun og trommer, og fordi der i det hele taget er sket en revitalisering af orkestret, hvilket har bidraget til et nyt musikalsk ansigt, men hvor den kendte "onkelsound" stadig er fastholdt og videreudviklet.

NO Jazzbands repertoire er omfattende, alsidigt og tilpasses efter publikum.

Det rummer naturligvis go'e gamle numre som f.eks. Big Butter And Egg Man, Bill Bailey, On A Slow Boat To China, og mange flere. Hertil kommer danske melodier. Men også nyere numre som Reunion Blues og Watermelon Man, har fundet plads på repertoiret.

The New Onkel Jazzband spiller glad jazzmusik med en spilleglæde, der kendes af et trofast publikum overalt på Sydhavsøerne. Et bredt sammensat repertoire af swing, traditionel jazz og blues, der veksler med velkendte arrangementer fra swingepoken. Inspirationen kommer bl.a. fra Ellington, Basie, New Orleans-jazzen og Bluesmusikken.

The New Onkel Jazzband er leveringsdygtige i swingende glad jazzmusik til privatfester, Jazz festivaler, firmafester, forretningsjubilæer, receptioner, jazzklubber og meget andet.

Orkestret spiller mange koncerter syd for Storstrømmen, hvor man bl.a. har gæstet Maribo Jazzfestival og Fredagsunderholdningen i Nykøbing F. utallige gange i årenes løb. Flere andre spillesteder, heriblandt Riverboat Jazzfestival i Silkeborg og diverse jazzklubber på Sjælland, har haft besøg af orkestret. Også sejlerfestivalen Hanse Sail i Rostock, har sammen med Hajkutter Festivalen i Nysted, haft besøg af orkestret.

Trompet Finn Christiansen
Klarinet og vokal Ole Weibel
Trombone Anders Bo Frandsen
Saxofon Gunnar Nielsen
Bas og vocal Jørgen L. Madsen
Klaver og vocal H. C. Pleidrup
Trommer Peder Petersen.

Free admission