Svendborg Bibliotek

Svinget 1, Svendborg

Saturday 9 November 2024, 1 pm.



Workshop

Ordene er i min hule hånd - broderi med Gudrun Hasle

Sammen med kunstner Gudrun Hasle dykker vi ned i broderi, tekstiltryk og ord. Kunstneriske greb, der alle er centrale i Hasles praksis.

Workshoppen indledes med en introduktion til udstillingen Nål & Tråd - Håndarbejde i kunsten, som kan besøges på Kunstmuseum Brandts i perioden 05.10.2024 - 23.02.2025. I udstillingen kan man opleve en række af Gudrun Hasles værker.

I workshoppen vil Gudrun Hasle fortælle om sin kunstneriske praksis og broderiets kunstneriske potentialer. Herefter vil vi med inspiration i Hasles arbejdsmetoder skabe vores eget værk med tekstil, maling og broderi.

Efter workshoppen kan hver deltager bære et aftryk af sin hånd, forandret til et personligt værk, med sig hjem.

I sine værker arbejder Hasle med identitet og følelser af utilstrækkelighed, skrøbelighed og ensomhed, hvori hun med nål og tråd skaber et imødekommende rum, hvor kunstnerens egen sårbarhed også giver plads til beskuerens usikkerheder.

Deltagerne er meget velkomne til at medbringe deres egne tekstiler og broderigarn, og der vil også være stof, garn og andre materialer og redskaber der skal bruges under workshoppen til rådighed.

Gudrun Hasle (f. 1979) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og Det Fynske Kunstakademi (2008). I sin kunstneriske praksis arbejder hun både i video, foto, performance, tegninger, tekstil og broderier.

Udeblivelsesgebyr: 50 kr.
Du får pengene igen, når du møder op til arrangementet.

Entrance fee: Almindelig 50 DKK

Buy/order ticket