Eksercerhuset

Øster Voldgade 18, Fredericia

Tuesday 16 January 2025, 8 pm.



Music

Smuk nytårskoncert

Nytårskoncert byder på festlige gensyn! Tre energibundter og 16 humørbomber er noget af det, som publikum kan opleve til SMUK Nytårskoncert 2025. Det skal nok blive festligt. Der er gang i den, når Trine giver den gas.

Christoffer Brodersen er ikke i tvivl om, at SMUK Nytårskoncert 2025 bliver mindeværdig og munter. Sammen med Trine Gadeberg er han solist, mens Torben Sminge er dirigent. Alle tre har tidligere optrådt med SMUK, og alle tre er kendt for deres energi på scenen og deres store musikalske kunnen. Garant for godt humør. I forbindelse med SMUK Støtteforenings jubilæumskoncerter fik publikum en smagsprøve på Christoffer Brodersens evner. Dengang optrådte han med Mark Dixon, som han har dannet duo med i de seneste 25 år, men til nytårskoncerterne er det altså Trine Gadeberg, der bliver hans makker. Trine og jeg har lavet en række koncerter sammen gennem årene, også sammen med SMUK. Det er altid et hyggeligt gensyn, og hun plejer at være garant for godt humør. En lille turné. Christoffer Brodersen har også tidligere optrådt som solist til SMUK Nytårskoncert. I det hele taget er det blevet til en hel del koncerter med de 16 topprofessionelle musikere i SMUK, der også er kendetegnet ved godt humør. Jeg kender efterhånden alle musikerne ret godt, og når vi skal lave projekter sammen, og jeg træder ind ad døren i Slesvigske Musikhus, så føler jeg mig med det samme velkommen, siger Christoffer Brodersen og fortsætter: SMUK Nytårskoncert er som en lille turné. Jeg synes, det er superfedt, at vi nu skal lave en koncertrække og får et lidt længere forløb sammen. På den måde lærer vi hinanden endnu bedre at kende. En glæde, der smitter. Christoffer Brodersen forklarer, at han værdsætter livet som solist, men at han også sætter pris på at være del af et fællesskab. Det fællesskab oplever han, når han optræder med SMUK. Vi får mange gode og også personlige snakke. Musikken er også med til at nedbryde barrierer, for vi er alle nødt til at give noget af os selv, når vi spiller og synger, så nytter det ikke noget, hvis man er tilknappet. Det er helt sikkert noget, publikum kan mærke. For man kan mærke, når folk på scenen har det godt sammen. Det skaber en god stemning, og der er bare en god kultur i SMUK. Det smitter af og er med til at gøre koncerterne til noget særligt. Trine Gadeberg. Trine Gadeberg er sangerinde, revyskuespiller og multikunstner. I 2003 optrådte hun i rollen som Pyt i julekalenderen "Nissernes Ø". Samme år tog SMUK hul på sine populære nytårskoncerter, og her var Trine Gadeberg også solist, dengang sammen med Dario Campeotto. Siden har hun optrådt med Forsvarets Musikalske Ambassadører ved en lang række lejligheder. For et par nytårskoncerter siden var det i øvrigt Trine Gadebergs datter, Andrea Heick Gadeberg, der var solist. Trine Gadeberg har også deltaget i Dansk Melodi Grandprix med sangen Lykkefugl, og hun er ligeledes kendt fra "City Singler". I 2018 vandt Trine Gadeberg prisen "Årets Revykunstner". Christoffer Brodersen. Christoffer Brodersen er opvokset i Gråsten og uddannet sanger/performer fra musicalakademiet i Fredericia i 2003. Siden da har Christoffer Brodersen haft en række større roller, herunder som Judas i "Jesus Christ Superstar" på Jysk Musikteater, Enjolras i "Les Miserables" på Aarhus Teater og Roger i "RENT" på Fredericia Teater. Han har desuden spillet hovedrollen i Royal Arena-opsætningen af Queen-musicalen "We Will Rock You". Sidst, men bestemt ikke mindst har han optrådt adskillige gange med SMUK. Torben Sminge. Torben Sminge er, blandt andet i dette magasin, blevet omtalt som den dansende dirigent. Hvis man har set ham lede et orkester, så ved man hvorfor. Han er er uddannet trompetist og ensembleleder fra Det Fynske Musikkonservatorium på både klassisk og senere rytmisk linje. Han har modtaget flere priser for sit virke som både musiker, dirigent og pædagog. Torben Sminge er ansat som chefdirigent i Odense Jazz Orchestra og har flere gange været dirigent til SMUK Nytårskoncert.

Entrance fee: 280 DKK + evt. gebyr

Buy/order ticket