Astrup Sognegård

Østergårdsvej 221, Solbjerg

Tuesday 24 October 2024, 7.30 pm - 9.30 pm.



Lectures

Foredrag: Hverdag på skinner

Livet som børnefamilie kan af og til sammenlignes med et regionaltog - det er vigtigt at få alle stationerne med, og det kan godt bumle lidt undervejs. Til tider kan man opleve én eller ligefrem flere afsporinger.

Men lige så hurtigt man er smidt af sporet, lige så hurtigt kan man ofte vende tilbage på sporet igen. Oplægget giver inspiration til, hvilke tiltag der kan være med til at holde hverdagen på skinner i livet som børnefamilie. Rytmer og overgange, forudsigelighed og genkendelighed er nogle af de temaer, som vi berører. Samtidig vender vi blikket mod det vigtigste element i børnenes liv; forældrene. Tove Dalager Hussner og Helene Rygaard May fra Folkekirkens Familiestøtte er dagens oplægsholdere, og de vil forsøge at holde os på skinnerne gennem oplægget. De er begge uddannede pædagoger og er ansat som koordinatorer i Folkekirkens Familiestøtte, hvor de i deres dagligdag møder mange børnefamilier - OG de er også selv forældre. Det er gratis at deltage og der vil blive serveret en let anretning.