Biblioteket i Kilden

Nygårds Plads 31, Brøndby

Friday 2 May 2025, 7 pm - 10.30 pm.



Music

Hanne Boel (trio)

I foråret kommer Hanne Boel forbi Kulturhuset Kilden og giver en fortryllende koncert i trioformat. Forvent smagfuld instrumentering og avanceret guitarspil fra det kendte repertoire, samt nye fortolkninger af særligt udvalgte sange.

Dørene åbner:19:00Koncerten starter: 20:00Billetten koster 285 kr.

Siden Hanne Boel i starten af året udgav sit 22. album, Norwegian Recordings, har hun spillet det live sammen med andre klassikere fra bagkataloget. Fra en stor forårsturné i Danmark og Norge med fuldt band, til sommerens afslutning i Tivoli, København, har publikum mærket den live energi, som albummet netop er opstået ud fra. I foråret 2025 vender Hanne Boel igen tilbage til de danske landeveje i selskab med guitaristerne Jacob Funch og Jens Runge. Norwegian Recordings blev til i forlængelse af en turné i Norge med trioen, hvor de besluttede at lade koncertoptagelser danne grundlag for albummet. "Less is more" lød dogmet under finpudsningen af materialet, og derfor er der kun tilføjet småting til indspilningerne for at støtte op om de imponerende vokalpræstationer. Resultatet er blevet det, som Hanne, Jacob og Jens selv kalder et natligt album: Med rolige raffinerede arrangementer, smagfuld instrumentering og avanceret guitarspil, fortolker de 10 sange, der udgøres af egne nyere og ældre numre fra Hanne Boels kendte repertoire samt nye fortolkninger af særligt udvalgte sange.

"Sangene på albummet har stort set valgt sig selv", forklarer Hanne Boel: "Det er sange fra før og fra nu og fra andre artister - fuldstændig som vores live-repertoire altid er bygget op. Vi har valgt de 10 sange, vi har forløst bedst i den periode. Derfor er der genhør med en sang som 'Light In Your Heart' som er helt tilbage fra 1990 og såmænd også med 'Between Dark and Daylight' der "kun" er tre år gammel. Og så er der nye sange jeg aldrig før har indspillet og centralt står vores egen fortolkning af én af mine yndlingssange 'Killing Me Softly With His Song', der oprindeligt blev udgivet i 1973 af sangerinden Roberta Flack og siden gjort kendt for en ny generation af The Fugees med Lauryn Hill i 1996".

Hør musikken: https://open.spotify.com/album/1oWN2ODrr1nT4fV52pB9Eq?si=9IgkYBwkT3iz9_s7D1lA1g

Kulturhuset Kildens koncerter er støttet af Statens Kunstfond og Brøndby Kommune.

Entrance fee: 285 DKK

Buy/order ticket Read more on the website