Ørum Kirke

Bjørnbækvej 37, Hjallerup

Sunday 2 February 2025, 2 pm.



Church service

Kyndelmisse | Lysgudstjeneste med pandekager og øl

Vi er halvvejs igennem vinteren, og på denne søndag fejrer vi lysets komme ved en lysgudstjeneste med læsninger, orgelmusik og korsang.

Hellevad-Ørum Kirkekor medvirker under ledelse af organist Lasse Christensen, som også betjener orglet, og sognepræst Sandra Fossdal Nielsen er liturg. Efterfølgende inviteres alle til pandekager og øl i Ørum Kultur- og Forsamlingshus. Søndag den 2. februar 2025 i Ørum Kirke kl. 14. Følg begivenheden på Facebook. Liturgien: Præludium Hilsen Indledningskollekt Indgangssalme: 402 Den signede dag med fryd vi ser Lektie Recitativ Interludium Epistel Trosbekendelse (synges) Jubilate Salme: Herre vi tror (fra Lutherrosen) Evangelium Prædiken Motet Salme: 557 Her vil ties, her vil bies Kirkebøn Fadervor Velsignelse Udgangssalme: 785 Tunge, mørke natteskyer Udgangsord Postludium Omtale: Kyndelmisse med pandekager og øl Vi nærmer os midvinter, som falder den 2. februar og markerer, at vi er halvvejs gennem vinteren. Kyndelmisse hedder dette tidspunkt. Mange gamle traditioner og ritualer knytter sig til dette tidspunkt. For eksempel blev frugttræer pisket med ris, og rituelle pløjninger skulle sikre en god høst. Man spiste flæsk for at forebygge sult, og dagens vejr blev brugt som varsel for forårets komme: Hvis det blæste så kraftigt, at 18 kællinger ikke kunne holde den 19. på jorden, var foråret på vej. En tommelfingerregel sagde desuden, at bonden skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da de først kunne komme på græs i maj. Kyndelmisse betyder lysmesse, og i kirkelig sammenhæng markerer man lysets komme med en lysmesse. Tidligere blev lysene til hele årets kirkebrug indviet denne dag. I år falder kyndelmisse søndag den 2. februar, og i Ørum Kirke fejres dagen med en lysgudstjeneste kl. 14. Der vil være læsninger om lyset, orgelmusik og korsang ved Hellevad-Ørum Kirkekor, ledet af organist Lasse Christensen, som også spiller på orglet. Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen er liturg og prædikant. Efter gudstjenesten inviteres alle til pandekager og øl i Ørum Kultur- og Forsamlingshus. Pandekager og øl er en gammel kyndelmisse-tradition, som man nu kan nyde i fællesskab.

Read more on the website