Radar

Godsbanen, Karen Wegeners Gade 6, Aarhus C

Saturday 30 November 2024, 8 pm - 11 pm.



Music

Afsky [support: nvlvs] // radar, aarhus

Fuld plade på black metal sovset ind i vildskab, melankoli og sorg.Afsky er Ole Luk's (Heltekvad, Solbrud), soloprojekt, der tager udgangspunkt i traditionel black metal, blandet med elementer fra folkemusik og doom med et touch af vildskab og.

Melankoli.Projektet Afsky så dagens lys tilbage i efteråret 2015, hvor første udspil, en ep på tre numre, blev selvudgivet digitalt og senere på cd. Siden gik det hurtigt, og allerede foråret efter fulgte en single og musikvideo, som senere blev genudgivet på ep'en i vinyludgave på det tyske Vendetta Records. I 2017 fulgte Afskys første fuldlængdealbum Sorg , Ofte jeg drømmer mig død i 2020 og den akustiske ep I stilhed fra 2022.Afsky blev ikke skabt med henblik på at blive et liveprojekt, men som et personligt projekt for bagmanden Ole, hvor alle flygtige ideer kunne samles og blive til virkelighed. På opfordring er Afsky blevet et liveband, og gennem de senere år har Afsky delt scener med bands som Wolves in the Throneroom, Winterfyltteth, Uada, Mork, Spectral Wound, Mayhem, Panopticon med flere. I 2023 udkom Afsky's tredje album Om Hundrede År med seks skæringer, der er den mest personlige plade hidtil. Om udgivelsen sagde Ole Luk:"Om Hundrede År skiller sig ud på den måde, at jeg har taget udgangspunkt i noget, der ikke udspringer af noget negativt. En hyldest til livet, om man vil. Jeg ville se, om det var muligt for mig at lave en plade, hvor der ikke rettes kritik mod noget man er imod, som meget lyrik i metal ofte tager udgangspunkt i - mit eget i inklusiv. Jeg havde lyst til at lave noget anderledes. Albummet handler om livet og om følelser. Følelsen af at vide, at man skal afsted en dag og ikke er her mere. Tanker om, at dem man elsker på et tidspunkt ikke er der mere. Tanker om at livet er enestående og dermed kostbart, og at man ikke skal smide det væk. Tanker om, at der er noget, jeg gerne vil nå, imens jeg er her på jorden."Musikalsk er musikken på Om Hundrede År, til tider, noget af bedste, han har præsteret, udtaler Ole Luk:"Arbejdet har sat mange tanker i gang i mig selv. Det er ubestridt det mest personlige, jeg har lavet, og jeg har været på en rejse inde i mig selv mens arbejdet har stået på."Du får lidt af det hele, når Ole Luk gæster Radar med Afsky, lørdag den 30. november, og der er garanti for en kæmpestor liveoplevelse.

Entrance fee: 185 DKK

Buy/order ticket