Walther's Musikcafé

Adelgade 125, Skanderborg

Tuesday 28 November 2024, 8 pm.



Hip-Hop/Reggae

Fabräk // Support IVER

Fabräk brænder julen ned i hele landet. FABRÄK er slet ikke færdige med at sprede deres eksplosive energi udover de danske spillesteder.

Efter for nylig at have overstået tour rundt i landets største byer, stå resten af landet for skud i julemånederne, og duoen er klar til at sætte ild til alt for tidlige juledekorationer sammen med deres brandvarme band.

Punkrapeksplosionen FABRÄK fortsætter med at bane deres vej til tops som et af Danmarks vildeste livenavne. Den stærke duo bestående af Anton Gadegaard Dyrby og Sixten Pozsonyi Rasmussen er ikke blot kendt for deres højenergiske liveshows - de er blevet synonyme med dem. Det var blandt andet disse som sikrede dem en nominering til "Årets nye livenavn" ved Danish Music Awards 2022 - det samme år som de udgav debutalbummet Rige børn leger bedst, der blev mødt af bred anmelderros og nomineret til flere priser

FABRÄK brænder julen ned i hele landet

FABRÄK er slet ikke færdige med at sprede deres eksplosive energi udover de danske spillesteder. Efter for nylig at have overstået tour rundt i landets største byer, stå resten af landet for skud i julemånederne, og duoen er klar til at sætte ild til alt for tidlige juledekorationer sammen med deres brandvarme band.

Punkrapeksplosionen FABRÄK fortsætter med at bane deres vej til tops som et af Danmarks vildeste livenavne. Den stærke duo bestående af Anton Gadegaard Dyrby og Sixten Pozsonyi Rasmussen er ikke blot kendt for deres højenergiske liveshows - de er blevet synonyme med dem. Det var blandt andet disse som sikrede dem en nominering til "Årets nye livenavn" ved Danish Music Awards 2022 - det samme år som de udgav debutalbummet Rige børn leger bedst , der blev mødt af bred anmelderros og nomineret til flere priser.

FABRÄK har allerede optrådt landet tyndt af flere omgange og senest i foråret 2024, hvor de også tog turen forbi Norge med to koncerter i eget navn. Den erfarne duo og deres band er dog stadig kun lige begyndt. Deres koncerter er blevet rost til skyerne og kaldt for "triumferende" og "punket som bare fanden". Deres originale og disruptive musikalske univers, formår at overraske og samle unge såvel som voksne. Om det så er i den bagende sol på sommerens festivaler, eller under scenelysene på landets spillesteder.

Før vi ved af det sniger efteråret og vintermånederne ind på os, og så begynder den sædvanlige trummerum med alt for tidlige juledekorationer og vinterdepression. Kuren? En solid omgang brandvarm punkenergi, der kan sætte ild til de kedelige julemåneder. For hvorfor skal julen altid ligne den vi havde sidst?! I år skal den have et skud med FABRÄK, der kommer landet rundt over 8 aftener og sparker dig hastigt ud af vinterhiet med velkendte hits og ny musik.

Senest har duoen udgivet deres længeventede andet album PLASTIKVERDEN , der blev honoreret med flotte anmeldelser fra Soundvenue og GAFFA, som gav det henholdsvis 4 og 5 ud af 6 stjerner. De har også netop udgivet den hårdtslående sang, Sort Sommer, i samarbejde med heavy bandet, Cabal, der endnu en gang viser duoens disruptive alsidighed.

Support // IVER

Danmarks nye alternative pophåb og multi-instrumentalist IVER er fløjet straight outta Avedøre til finalen i Karrierekanonen og videre mod de danske hitlister og livescener.

Han skriver ekstrovert musik om sit introverte følelsesliv, som emmer af sårbarhed og selvtillid. Iver har meget på hjerte og lægger ikke fingre i mellem i sine tekster, hvor han beskriver sine oplevelser i symbiose med udtryksfulde produktioner, der trænger ind under huden på lytteren.

Sangene er en collage af minder og følelser, en slags musikalsk dagbog, hvor han har fundet sin helt egen måde at sætte ord på et forstadsliv, der med et fremadstormende lydbillede føles alt andet end trivielt.

Drømmen er at kunne skabe et tabufrit rum, selvom det bare er i et minut eller to - hvor man kan gøre op med fordomme om at drenge ikke græder, give en kæmpe fuckfinger til hvad end der presser på, men samtidig kunne holde en kæmpe fest. Hvis ikke for alle andre, så for ham selv.

IVERs første single "Vildmand" landede 24. september 2021 og røg direkte i rotation på Danmarks Radios P3. Tidligere samme måned debuterede han med et nedbarberet men sprængfarligt set på Spot Festival. Senest har IVER udgivet sin EP "TIL ALEXANDER FRA VIRKELIGHEDEN", samt den eksplosive "BIGSHOT" med Tredjeperson, og været på turné rundt i landet på sin STORSKRALD TOUR i 2023 - og det bliver kun vildere endnu. Glæd dig til at opleve IVER.

Dørene åbner kl.19.00.

Entrance fee: 150 DKK

Buy/order ticket