Arkiv: Overstået event
Aarhus Tech (Midtbyen)

Dollerupvej 2-4, Aarhus C

Monday 2 December 2024, 5.30 pm - 7.45 pm.

Organizer: Rotary Fællesskab Aarhus



Conference/Seminar

Er EPX nøglen til unges drømme og fremtidens job?

Dialogmøde og paneldebat om fremtidens arbejdsmarked og de uddannelser der skal kunne sikre Danmarks konkurrencekraft og velfærd. Professor Nina Smidt forklarer os om baggrunden, og lektor Hans Henrik Knoop leder os igennem paneldebatten.

Er DU interesseret i, hvordan vi former fremtidens arbejdsmarked, og sikrer Danmarks konkurrencekraft og velfærd?

Så deltag i åbent dialogmøde mandag d. 2. december kl. 17.30 - 19.45Aarhus Tech, hvor vi holder reformer af uddannelsessystemet op imod et arbejdsmarked, der skriger på kvalificeret arbejdskraft. Hvordan finder vi den rette balance uden at tabe de unge undervejs?

Professor Nina Smith fra Aarhus Universitet vil, med udgangspunkt i sit og Reformkommissionens arbejde og den nye EPX-uddannelse, lægge op til diskussion, om hvordan vi kan skabe en bæredygtig fremtid for såvel unge som erhvervsliv.

Lektor i Positiv psykologi og trivsel, Hans Henrik Knoop, tager os herefter igennem en livlig paneldebat, med repræsentanter fra politik, uddannelse, faglige organisationer, headspace og selvfølgelig de unge selv.

Aftenen byder derudover på en let forplejning og netværk.

Overskuddet fra arrangementet, der er organiseret af frivillige kræfter fra Rotaryklubberne i Aarhus, går ubeskåret til headspace. Du kan møde både headspace og Rotary til arrangementet og læse mere om samarbejdet her: Rotary samler ind til fordel for headspace

Alle er velkomne! Tilmelding er dog nødvendig. Så tilmeld dig NU, og vær med til at skabe fremtidens konkurrencekraft!

Program:

Kl. 17.30-18.00

Netværk og let forplejning

Kl. 18.00-18.15

Intro og velkomst v. direktør for Aarhus Tech, Chester Folming

Kl. 18.15-18.45

Uddannelser til fremtiden:
Kan EPX levere det de unge vil have og erhvervslivet efterspørger? v. Professor Nina Smith, Aarhus Universitet

Kl. 18.45-19.40

Paneldebat:
Hvordan balancerer vi fremtidens behov med nutidens efterspørgsel og motivation?

Moderator: Lektor i positiv psykologi Hans Henrik Knoop, Aarhus Universitet

Kl. 19.40-19.45
Tak for i aften!

Paneldeltagere:

Mads Haugbølle Behrendsen, Politisk formand ved EEO
Mads er politisk formand i Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO). Han har vundet DM i Skills for bygningssnedkere i 2023 og 2024. Som formand i EEO repræsenterer han erhvervsskoleelevernes interesser og arbejder for at forbedre deres uddannelsesvilkår.

Erik Ernø-Kjølhede, direktør VUC - HF Aarhus
Erik arbejder målrettet med at skabe uddannelser, der matcher både studerendes og arbejdsmarkedets behov. Erik er aktiv i Rådet for Fremtidens Kompetencer i Region Midtjylland og har tidligere arbejdet i Videnskabsministeriet.

Anders Friche, Centerchef, headspace Aarhus og Herning
Anders arbejder dedikeret med unges trivsel og mental sundhed gennem Headspace Danmark, der tilbyder gratis og anonyme samtaler for unge mellem 12 og 25 år over hele landet.

Nina Smith, professor, Aarhus Universitet
Nina er tidligere vismand, bestyrelsesformand i VIVE og medlem af bestyrelsen i CABI. Derudover har Nina ledet Reformkommissionens arbejde omkring fremtidens arbejdsmarked.

Moderator: Hans Henrik Knoop, lektor, Aarhus Universitet
Hans Henrik forsker i læring og pædagogisk psykologi med fokus på trivsel og kreativitet i undervisning. Han arbejder på at udvikle læringsmiljøer, der fremmer både faglighed og livsglæde hos børn og unge. Hans forskning bidrager til en dybere forståelse af, hvordan skole og samfund kan skabe rammer for, at mennesker trives og udvikler sig optimalt.

Deltager fra borgmesterens kontor i Aarhus Kommune
Borgmesterens kontor har i samarbejde med Aarhus Tech skabt et af de første steder, hvor EPX bliver udbudt til sin tid.

Entrance fee: 195 DKK