Seniorhuset I.P. Schmidt

Vendersgade 4, Fredericia

Tuesday 21 January 2025 to Tuesday 18 March 2025, 8 mødegange 10 am - 12 am.

Organizer: AOF Fredericia



Lectures

Højskoleformiddage - Fredericia

Tirsdag 21/1. Jimmy Gørtz. Det er bag masken. Kom og hør Jimmys stærke historie om at vokse op i en verden af svigt og vold.

Født under svære omstændigheder og opvokset med en voldelig far, lærte Jimmy tidligt at kæmpe for sig selv og sin lillebror.
I dette foredrag deler han sine barske, men inspirerende erfaringer om modstandsdygtighed og om at finde styrke midt i mørket. En opløftende fortælling for alle, der ønsker indblik i, hvordan håb og vilje kan overvinde selv de mest udfordrende livsbetingelser.

Tirsdag 28/1
Asbjørn Bruun
Når frosten bider

Tag med på en fortryllende rejse ind i den nordlige vildmark, hvor stjernevrimlen tændes på himmelhvælvingen, natten og kulden kommer med nådesløs styrke.
Frosten bider og den sætter spor og det er sporene jeg følger. Sporene efter polarforskerne, pelsjægerne, slædekuskene, guldgraverne og eventyrene. Sporene har ført mig og mine ski til alle landene nord for polarcirklen. Med spændt træ og en meter sne under fodsålerne og ryggen vendt mod syd, kæmper jeg mig frem på Iditarod sporet, til bjergene, til tundraen, til Yukonfloden og helt ud til Beringshavet på kanten af verden. Sporet følger den gamle guldgraverrute fra Anchorage til Nome. Jeg står stille på tundraen og lytter. Ørerne fanger mine hjerteslag - dunk, dunk, dunk. Mit eneste selskab er stjernevrimlen, der blinker optimistisk ned til mig. Sådan står jeg alene, uden en lyd. Taknemlig og iskold

Tirsdag 4/2
Manfred Conrad
Kunstig intelligens

Dette foredrag dykker ned i den fascinerende verden af kunstig intelligens (AI) og viser, hvordan denne teknologi er ved at ændre vores hverdag. Sammen vil vi udforske, hvad AI er, hvordan den fungerer, og hvordan den kan være nyttig for os alle. Med enkle eksempler og spændende indblik i fremtidens muligheder får deltagerne en forståelse af, hvordan AI allerede påvirker vores samfund og åbner nye døre til læring og viden.

Tirsdag 18/2
Jazz med to
John & Bjarne

Historien om to mennesker, der sidder på et værtshus ...Kom med bagom Mogensen og Liller. Anekdoter og et genhør med en af række af de sange som gjorde John Mogensen og Bjarne Liller til folkeeje. Hør blandt andet Så længe jeg lever - Billet mrk. - Sidder på et værtshus - Hun misted den i nat på d'Angleterre - To mennesker på en strand - Fru Madsen - Karl Herman og jeg og mange, mange flere ...

Tirsdag 25/2
Preben Lund
Miraklet på Blegdammen

Kom og hør den utrolige, nervepirrende historie om polioepidemien, der ramte Danmark i 1952-1953. Midt i panikken og usikkerheden skete noget nær et mirakel, som kom til at redde utallige menneskeliv og ændre sygdomsbekæmpelsen for altid. Dette foredrag fletter teknologi, medicin og danmarkshistorie sammen i en dramatisk fortælling, der vil få dig helt ud på kanten af stolen! Hvis du elsker medrivende historier fra virkelighedens verden, der viser menneskelig opfindsomhed og viljestyrke, så må du ikke gå glip af dette foredrag.

Tirsdag 4/3
Leo Schmidt
Vort vestlige demokrati

Kom med på en fascinerende rejse gennem historien med Sejlbåden Galadriel! I dette foredrag, ledsaget af smukke billeder, træder du ind i en verden af eventyrlige steder og afgørende øjeblikke, som har formet vores kultur og demokrati. Foredraget vækker historien til live og udforsker, hvordan de milepæle, vi besøger, har lagt fundamentet for de demokratiske værdier, vi tager for givet i dag. Med engagerende fortællinger og visuelt fortryllende baggrundsbilleder bliver du klogere på fortiden, så du bedre kan forstå nutiden - og måske endda få et glimt af fremtiden. Dette foredrag vil inspirere dig til at reflektere over, hvordan vi selv kan forme fremtidens samfund gennem indsigt i historiens spor.

Tirsdag 11/3
Kamilla H Bendtsen
Bæveren

I 1999 skete der noget vildt i dansk natur!
Efter mere end 2000 års fravær bragte man bæveren tilbage
Først til Klosterheden i Vestjylland, senere til Arresø i Nordsjælland
I dag breder dyrene sig, og flere og flere danskere stifter bekendtskab med bæveren. Dog er bæveren stadig et forholdsvist nyt dyr i Danmark, vi kender den ikke godt endnu.
I dette foredrag kan du blive klogere på Europas største gnaver:
Hvad er bæveren for et dyr? Hvordan lever den? Hvordan påvirker den naturen?
Og hvorfor valgte vi overhovedet at genudsætte dyrene herhjemme?
Hvad sker der i naturen nu, hvor bæveren atter svinger med halen i de danske vandløb.
Foredraget ledsages af en kavalkade af helt unikke billeder fra det danske bæverland i Jylland og på Sjælland.Foredragsholdere er naturfotograf Mikkel Jézéquel og journalist Kamilla Husted Bendtsen.Sammen driver de Alopex Media i Vestjylland. Firmaet beskæftiger sig med naturformidling.
Parret er netop nu aktuel med bogen "Bæveren i Danmark", den første danske fagbog om bæveren.

Tirsdag 18/3
Linda Lassen
Sædekorn og soning

Oplev en rørende og dybt menneskelig fortælling om et usædvanligt bånd mellem to kvinder på hver sin side af historien. Foredraget udforsker den gribende relation mellem Anna Lorenzen, dømt for landsforræderi efter Anden Verdenskrig, og fængselspræsten Ruth Vermehren, som blev hendes støttende hånd i en mørk tid. Da Annas dødsdom blev omstødt til livstid, fandt hun hos Ruth en helt særlig støtte, som gav hende mod til at udholde årene i fængslet. Ruth, der blev ordineret som præst i 1948, tjente som fængselspræst i næsten 30 år og formåede at finde medmenneskelighed i selv de sværeste skæbner. Efter sin løsladelse brugte Anna de næste 30 år af sit liv på at hjælpe krigsskadede børn i Tyskland, og hun bevarede kontakten med Ruth indtil Ruths død i 1983. Inspireret af romanen Anna og Ruth - Den nazidømte og fængselspræsten stiller foredraget stærke spørgsmål om ondskab, tilgivelse og soning. Kan venlighed og menneskelig forståelse ændre en persons livsbane? Kom og få indsigt i en livsbekræftende historie, der minder os om medmenneskelighedens kraft, selv under de mørkeste omstændigheder.

Hvis du kun ønsker at købe en enkelt billet til et foredrag, kan du kontakte os på telefon 70202377 eller via e-mail: aftenskole@aofsydjylland.dk.

Du kan også købe billetten online:

Klik på 'Tilmeld Kursus'.
Vælg antallet af deltagere, og klik på 'Tilmeld Nu' (selvom prisen vises som 850 kr., vil den blive ændret senere).
Udfyld alle oplysninger i det næste trin. Under 'Pris' kan du ændre det til en enkelt billet.
Fortsæt derefter til bekræftelsen.
Husk at skrive en bemærkning med navnet og datoen for det enkeltforedrag, du ønsker at tilmelde dig

Underviser: Michael Lyng Wøldike Damm
Hold: 1625111000.