Kulturhuset Nødebo Kro

Nødebovej 26, Fredensborg

Friday 17 January 2025, 9 pm.

Organizer: Foreningen Forsamlingshusets Venner



Rock/Pop

Cross, Schack, Hemmer & Wegner

Billy Cross og hans fantastiske musikere trodser igen kulde, sne og slud i januar og byder på god, gammel rock og rul tilsat en passende mængde humør og uforlignelig spilleglæde. Der er mulighed for spisning kl. 19, og i år kan man sidde ned i salen!

Det er en mangeårig tradition, at man kan møde Billy Cross på Nødebo Kro en fredag i januar måned, og Kulturhusets lokaler plejer at være fyldt til bristepunktet. De fire musikere elsker Rock'n'Roll og Rhythm'n Blues, og sammen får de musikken til at swinge på deres egen helt særlige måde. Billy Cross på guitar, Mads Wegner på bas, Dan Hemmer på hammondorgel og Mik Schack som rytmesektionen på vaskebræt.

Billy Cross kom til Danmark på en ferietur i Europa i 1974. Ved en koncert møder Billy sin kommende danske hustru og slår sig ned i København. I Huset i Magstræde (Musikcafe'en) sidder Mik Schack som booker og møder Billy Cross, der tropper op for at demonstrere sit guitar-spil. I årene, der følger, får Billy spillet i mange forskellige konstellationer og sat sin gode lyd til folk som C. V. Jørgensen, Bjørn Afzelius og selvfølgelig i et stort samarbejde med Delta'erne, der kommer til at hedde Delta Cross Band. Billy Cross er gennem årene blevet en kærkommen del af den danske rockscene og en yderst velkommen "hus-kapelmester" på Nødebo Kro.

Inden musikken starter, kan man spise middag kl. 19 med en to-retters menu for kun 180 kr. (155 kr. for medlemmer af Forsamlingshusets Venner). Mad & Musik billetter skal købes i forsalg på kulturhusets senest onsdag den 15. januar kl. 12.

Entrance fee: 155,0 DKK

Buy/order ticket