Rigsarkivet

Kalvebod Brygge 34, Copenhagen V

Friday 21 February 2025, 3 pm - 4.45 pm.

Organizer: AOF Gladsaxe



Lectures

Rigsarkivet - en del af Danmarks historie

Måske du følger med i DRs Forsvundne arvinger, hvor Mette Frisk og arkivar Adam Jon Kronegh går på jagt efter ukendte arvinger og forsøger at opklare, hvorfor arvingerne har mistet kontakten til deres nu afdøde slægtning.

Svarerne finder de via Rigsarkivet - og det er netop her, at vi skal på besøg.

Så kom med ind bag facaden og oplev den imponerende samling af dokumenter, kort og fotografier i Rigsarkivets afdeling i København. En unik mulighed for at komme tæt på de kilder, som har været med til at forme Danmarks historie.

På særrundvisningen får vi også fortællinger om arkivalier med en god og interessant historie eller med flotte illustrationer eller segl. Historierne vil ofte strække sig fra middelalderen og op til første halvdel af 1900-tallet og kan handle om alt fra den almindelige danskers liv til større danske begivenheder. På turen kommer vi også i Rigsarkivets magasiner og bliver præsenteret for Københavns imponerende højlager.

Vær opmærksom på, at pga. Rigsarkivets sikkerhedsforanstaltninger, så er det ikke tilladt at medbringe overtøj, tasker og mobil i magasinerne, derfor efterlades tingene i en aflåst boks. Og da der kun er 16 grader i magasinerne, er det en god idé at tage en varm trøje på. Desuden anvendes der TV-overvågning på Rigsarkivets områder.

Rigsarkivet har et begrænset antal gratis parkeringspladser foran Kalvebod Brygge 34. Der SKAL stå RA på jorden, hvor I må parkere OG tilladelse til parkering sker ved registrering af nummerplade i receptionen. Rigsarkivet tager ikke ansvar for parkeringsbøder eller forkert registrering af nummerplade. Det er også muligt at parkere forenden af bygningen mod Tivoli hotellet, her står der intet på jorden.

Kom senest 10 min. før

Underviser: Marianne Bentzen
Hold: 25121051.