Højskolen Marielyst

Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse

Monday 24 March 2025, 18:00 - 9.30 pm.



Lectures

Folkekøkken & Foredrag: Peter Øvig på Højskolen Marielyst

Forfatter Peter Øvig, som står bag bøger som Blekingegadebanden og Min mor var besat, tager udgangspunkt i begreberne erindring og identitet, når han holder foredrag på højskolen.

Jeg er, hvad jeg husker, hedder en af Peter Øvigs bøger. I det hele taget løber begreberne erindring og identitet som en rød tråd gennem Øvigs forfatterskab. Både når han har interviewet modstandsmænd, hippier og bz'ere til sine dokumentariske bøger, eller når han har vendt blikket mod psykisk sygdom hos hans mor og ham selv.

Vores selvforståelse ændrer sig
Arbejdet med bøgerne har fået Peter Øvigs øjne op for, at vi mennesker har det med at huske det, der er i overensstemmelse med vores selvforståelse - og hvis vi pludselig husker nye og anderledes ting, ændrer vores selvforståelse sig også.

Jeg er, hvad jeg husker
"Folk tror selv på den historie de har digtet om deres egen rolle i vigtige begivenheden i fortiden. Sådan har det været i alle mine bøger; folk de digter løs. Og efterhånden har jeg opdaget, at det gør jeg så også selv," fortæller Peter Øvig. "Fx har jeg fuldstændig fortrængt, at jeg i mange år holdt det hemmeligt, at jeg led af depressioner. Jeg vil gerne se mig selv som en åben person, så det fjerner jeg, og så digter jeg mig selv som en åben person. Det vi husker om os selv, det fylder en meget, meget stor del af vores identitet. Jeg er, hvad jeg husker. Og vi kan slette noget uden selv at være klar over det. Så man kan ikke sige: Det har jeg aldrig gjort - for det har man også glemt at man har."

Om Peter Øvig
Peter Øvig har skrevet en række bøger om den nyere Danmarkshistorie, fra modstandskæmperne under 2. Verdenskrig over Blekingegadebanden, hippiebevægelsen og bz-bevægelsen til den psykiatriske behandling i Danmark. Han har vundet adskillige priser for sin fremragende formidling, bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, som han modtog i 2022.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med LOF Lolland Falster.

Spisning på højskolen
Spisningen til Folkekøkken & Foredrag foregår på Højskolen Marielyst kl. 18.00 og foredraget kl. 19.30.

Billetter til både spisning og foredrag koster 320 kr. (+ gebyr). Billetter til foredraget koster 160 kr. (+ gebyr). Deadline for billetkøb med spisning er kl. 12.00 på dagen. Vær opmærksom på, at spisningen foregår i bedste folkekøkkenstil, hvor man sidder til bords med andre. Er der resterende billetter til foredraget, sælges de ved indgangen til Koncerthuset fra kl. 19.00. Billetter refunderes ikke.

KØB BILLET

Foto: Sara Galbiati.

Entrance fee: DK 160 - DK 320

Read more on the website