Røde Port Bistro

Algade 53, Roskilde

Friday 7 February 2025, 8.00 pm.



Funk/Blues/R&B

Lothar & Nande live på Røde Port Bistro

Der har været mange forespørgsler på at få Lothar og Nande tilbage på Røde Port Bistro. Husk at reservere bord direkte hos Røde Port Bistro, da der plejer at være fuldt booket når denne populære duo spiller i Roskilde.

Tim Lothar & Peter Nande har en spontan og underholdende tilgang til country blues. Musikken er i højsædet når Lothar udforsker bluesen i landdistrikterne, Mississippi og Piedmont,
bevæbnet med guitar og resonator guitar. Han spiller trommer og hi-hat med fødderne, mens han synger og spiller guitar. Det er fascinerende at se på, men man husker ham dog mest på den hæse stemme, som lyder, som kom den fra en gammel slidt og ensom vagabond, med høje kilometertal.
Peter Nande deler Lothars passion for country blues, men tilfører også en blanding af prewar »juke joint« blues og boogie til showet. Nande er kendt som en udadvendt sanger og mundharpespiller, men spiller her også jewharp, jug, skeer, vaskebaljebas og percussion.
Sæt disse to begavede musikere sammen, og resultatet er en overbevisende blanding af blues stilarter med en naturlig løs »vibe«.Tim Lothar og Peter Nande elsker denne musikstil - og at spille sammen. De har det sjovt på scenen og de tager publikum med på turen. Forvent humoristisk historiefortælling, improviseret jamming, og mesterlig blues, spillet med virtuositet og hjerte!

Free admission

Read more on the website