Teaterbygningen - Køges Kulturhus

Bag Haverne 1, Køge

Wednesday 5 February 2025, 7 pm - 9 pm.



Lectures

Mesterværker

Iscenesat festival. Når musik og litteratur fletter fingre ved Mathias Hammer og Klaus Rothstein.

Mathias Hammer og Klaus Rothstein dykker ned i nogle af de mesterværker, der er opstået som resultat af kærlighedsaffærer imellem litteratur og klassisk musik.

Sammen vil Hammer og Rothstein præsentere værker, hvor musik har inspireret forfattere, og hvor litteratur har inspireret komponister.

Hammer og Rothstein

Mathias Hammer er er uddannet klassisk pianist, programvært for musik- og kulturprogrammer i DR's P1 og P2 samt foredragsholder og konferencier i hele landet. Klaus Rothstein er litteraturkritiker på Weekendavisen og forfatter til en lang række bøger, radioprogrammer og podcasts om litterære emner.

Sammen har de været værter i P2-programmet Mesterværker, hvor musik og litteratur blev bøjet mod hinanden i udforskningen af ligheder og forskelle mellem værker, inspirationer og skabelsesprocesser.

Praktisk info

Dørene åbner kl. 18:30. Pladserne er unummerede.

Iscenesat Festival

Litteratur, klassisk musik og skuespil mødes og udforsker de magiske snitflader imellem kunstarterne. Musikkens tonesprog og litteraturens største stemmer smelter sammen i et nyt fælles udtryk.

Alle arrangementer finder sted på Teaterbygningen og er resultatet af et samarbejde mellem Teaterbygningen, MGK Sjælland, KøgeBibliotekerne og Musikforeningen Køge Klassisk. Festivalen er støttet af Køge Kommunes kulturpulje.

Arrangementet er desuden en del af MikroFonen Musikforedrag, et samarbejde mellem KøgeBibliotekerne, Køge Musikskole og Teaterbygningen støttet af Køge Kommunes kulturpulje.

Entrance fee: 50-110 DKK

Buy/order ticket Read more on the website