Den elskelige vicevært og karatemester Mr. Miyagi (Pat Morita) bruger undervisningsmetoder, som først frustrerer Daniel (Ralph Macchio). Gennem gentagne, hverdagsagtige opgaver (wax on, wax off') lærer Daniel ikke blot kampteknik, men også tålmodighed, fokus og respekt for processen. Dette eksemplificerer taoistiske og zen-buddhistiske principper om, at storhed udspringer af små, opmærksomme handlinger.
Forholdet mellem Daniel og Mr. Miyagi er en moderne version af den klassiske mester-elev-dynamik fra mange filosofiske traditioner. Mr. Miyagi fungerer som en visdommens bærer, der ikke kun overfører tekniske færdigheder, men også livsfilosofier. Dette stiller spørgsmål ved moderne uddannelsesmetoder og fremhæver vigtigheden af personlig vejledning.
Mr. Miyagi understreger bl.a., at balance i karate afspejler balancen i livet, og selvom filmen kulminerer i en (legendarisk!) karatekonkurrence, er den egentlige kamp intern. Daniels rejse handler om at overvinde frygt, usikkerhed og mobning og finde sin egen styrke. Dette spejler eksistentialistiske idéer om, at individet skaber mening gennem handling og ansvar.'.
